Mandag er nyhedsbilledet igen domineret kraftigt af efterdønningerne fra den globale handelskrig, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har sparket i gang.

Aktiemarkederne over hele verden er raslet ned, og det fortsatte mandag.

Men i denne ugens første update fra Berlingske Business skal alt alligevel ikke handle om Donald Trump.

Vi skal således også forbi en opsigtsvækkende straffesag, hvor en tidligere topchef er dømt for køb af narkotika samt et stort huskøb i Washington.

God læselyst.

#1 – Mark Zuckerberg afsløret som køber af enormt palæ

Rygtemøllen har kørt på fuld knald, siden et hus på 1.400 kvadratmeter i Washington, D.C. tidligere på året blev solgt for over 150 millioner kroner.

Ikke mindst fordi huset kort tid efter handler blev sløret på Google Maps, ligesom de involverede ejendomsmæglere var blevet pålagt tavshed.

Men nu har mediet Politico afsløret, at køberen er Facebook-stifter Mark Zuckerberg og hans hustru, Priscilla Chan.

Huset ligger i kort afstand fra Det Hvide Hus, og købet er straks blevet koblet sammen med det faktum, at Zuckerberg havde en prominent placering ved Donald Trumps indsættelse i starten af året.

#2 – Tidligere Velux-topchef dømt for køb af kokain

Ved Retten i Lyngby blev den tidligere topchef for Velux, britiske David Briggs, mandag idømt fire måneders betinget fængsel for køb af 148 gram kokain.

Det skriver Ritzau.

Briggs skal have købt narkotika mindst 12 gange i perioden fra december 2021 og frem til sommeren 2022. Og det skete dermed samtidig med, at han var topchef for over 10.000 ansatte i Velux, som han forlod i august 2022.

Den dømte var ikke selv til stede i retten, men i en oplæst erklæring udtrykte han skam.

På grund af sine handlinger er han gået glip af løn, bonus og andet til en værdi af i alt 30 millioner kroner, lød det i erklæringen.

Videre fortalte hans forsvarsadvokat, at 60-årige David Briggs havde dulmet presset på topposten med en cocktail af alkohol og kokain.

#3 – Dansker får topjob i oliegigant

Danske Mads Gade er strøget til tops i oliegiganten Ineos Energy.

Han er således blevet udnævnt som direktør for den europæiske del af foretagendet, skriver Børsen.

Indtil nu har han været landechef for den danske del af Ineos Energy, men nu bliver han en del af den globale ledelse.

»Det er klart, at det lige pludselig er et større ansvar at stå med. Vi står et sted lige nu, hvor der sker en del med virksomheden, og det motiverer mig at være en del af,« siger han til Børsen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Ulrik Bie: Trump vil bøllebanke hele verden. Det ligner en plan fra Olsen-banden

Aktiemarkederne bløder, mens Donald Trump erklærer, at det hele er »smukt«.

Det er totalt kaos – eller følger Trump en plan, der bygger på netop et kollaps på aktiemarkedet? Det er i givet fald en plan med mange usikre faktorer.

Og meget, som selv Trump ikke kan styre.

Læs hele Ulrik Bies kommentar her.

B: Professor kalder nye afsløringer om hvidvasksagen »opsigtsvækkende«

CBS-professor Kasper Meisner Nielsen finder det »helt usædvanligt«, at advokatundersøgelsen af Danske Banks hvidvasksag frikendte den daværende bestyrelse og topchef og samtidig rettede hård kritik af flere øvrige chefer.

Ifølge eksperten i selskabsledelse rejser det væsentlige spørgsmål om bankens åbenhed i en af danmarkshistoriens største skandalesager.

Læs hele historien her.

C: Se listen: Her er de største talenter i dansk erhvervsliv 2025

I weekenden offentliggjorde Berlingske navnene på årets udgave af den traditionsrige Talent 100-liste, der hylder talent fra alle hjørner af dansk erhvervsliv og det offentlige.

Du skal ikke snydes for hele listen, som findes her.

Mens milliarderne forsvinder fra teknologigiganternes værdisætning i hurtigere tempo, end nogen kan nå at sige »Donald Trump«, og verden forsøger at frigøre sig fra giganternes kløer, klør Meta- og Microsoft-koncernerne på med at udvikle deres kunstige intelligenser med nye kræfter.

Meta, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, frigav lørdag den seneste udgave af sin store sprogmodel Llama, kaldet Llama 4 Scout og Llama 4 Maverick.

Den er fodret, så den kan arbejde med og sammenføje forskellige typer af data som tekst, video, billeder og lyd og kunne konvertere de forskellige dele på tværs af formaterne.

Meta kalder det selv for »de hidtil mest avancerede modeller« og mener selv, at de er »de bedste i klassen«, når det kommer til at veksle på tværs.

Llama 4 Maverick og Llama 4 Scout vil blive gjort til open source-software. Det betyder, at selve programmeringskoden vil være åbent tilgængelig, så alle kan se, hvad den foretager sig, og få mulighed for at videreudvikle den.

Analytiker: En kamp mod bunden

Ifølge analytiker Richard Windsor fra Radio Free Mobile, som følger teknologiudviklingen tæt, udviser Llama 4 »ikke noget pludseligt hop i ydelsen, men kommer i nye former og størrelser med nye strukturer og teknikker, som gør den meget mere effektiv at oplære og drive«.

Han ser den nye udgave som en følge af det maveplaster, som den kinesiske it-virksomhed DeepSeek påførte alle teknologigiganterne ved at vise, hvordan man tilsyneladende for en brøkdel af de penge, som giganterne skyder i kunstig intelligens, alligevel kunne udvikle en avanceret teknologi med næsten lige så mange kræfter.

Det er tilsyneladende lykkedes Meta at nedbringe omkostningerne ved Llama 4 til et niveau, der svarer til DeepSeeks. Det vil ifølge Richard Windsor bidrage til et prispres, der vil føre til »en kamp mod bunden«, når det kommer til prissætningen.

Microsoft fremviste op til weekenden en opdateret udgave af sin assistent med kunstig intelligens, Copilot. Den er nu i stand til at huske brugerens præferencer og dermed kunne handle på brugerens vegne, fordi den har en »hukommelse« og kan huske vigtige detaljer som familiefødselsdage og hobbyer.

Lanceringen skete fredag i forbindelse med Microsofts 50-års fødselsdag og er ifølge Mustafa Suleyman, som står i spidsen for Microsofts satsning og er tidligere medstifter af Googles DeepMind-enhed, der også udvikler kunstig intelligens, »langt rigere, mere dynamisk, understøttende og fremspirende end nogen anden software, som vi tidligere har set«.

På et senere tidspunkt vil Microsoft lade Copilot, som allerede er en del af Office-kontorpakken (i dag kaldet Microsoft 365), få en digital figur, som vil kunne agere på brugerens vegne – i stil med clipsen Clippy, der sidst i 1990erne var en del af hjælpefunktionen i Office-pakken.

Microsoft anvender også sin kunstige intelligens i sin søgemaskine Bing, der konkurrerer med Google. Sidstnævnte sidder på mere end 90 procent af alle internetsøgninger i verden.

Milliardinvesteringer

Der foregår et intenst kapløb mellem giganterne om at levere den bedste kunstige intelligens og dermed sikre sig så stor en (afhængig) brugerskare som muligt.

En kæmpe markedsandel med mange brugere vil trække indtægter i form af investeringer og annoncer til sig og dermed skæppe solidt i kassen hos vinderen.

Både Meta og Google, hvor sidstnævnte har den kunstige intelligens Google Gemini, har betydelige brugerskarer, som de med deres satsning på kunstig intelligens håber at kunne holde endnu bedre fast på.

Kapløbet begyndte, da OpenAI i efteråret 2022 frigav sin ChatGPT. Her fik almenheden for første gang direkte adgang til selv at kunne afprøve kunstig intelligens på en brugervenlig måde, og siden har det været anset for en af de hurtigst voksende teknologier – med tilsvarende hurtigtvoksende frygt for, hvad teknologien kan misbruges til og allerede misbruges til af kriminelle.

Samtidig ruller milliarderne ud af giganternes pengekasser til kunstig intelligens, sideløbende med at deres aktiekurser styrtdykker som følge af Donald Trumps toldkrig mod hele verden, der har kostet store, amerikanske virksomheder dyrt.

Meta forventer alene i år at bruge 65 milliarder dollar (439 milliarder kroner) på at udvide hele den infrastruktur af kraftfulde og strømslugende datacentre, som er nødvendige for at drive den kunstige intelligens.

Samtidig presser investorerne på for at få teknologigiganterne til at fremvise gode afkast på deres enorme pengeforbrug.

Konklusionerne fra en af de mest omfattende advokatundersøgelser i dansk erhvervsliv er »virkelig opsigtsvækkende« og »unægteligt helt usædvanlige«.

Det siger Kasper Meisner Nielsen, professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance – center for selskabsledelse – på CBS.

Det handler om advokatfirmaet Bruun & Hjejles undersøgelse af hvidvasksagen i Danske Bank, som bankens bestyrelse bestilte for at vende hver en sten og ikke feje noget ind under gulvtæppet.

Det er »uden tvivl en af de største skandaler i dansk erhvervsliv i nyere tid«, og »derfor er det her utroligt interessant«, siger professoren.

Da konklusionerne fra undersøgelsen blev delt med offentligheden på et storstilet pressemøde i september 2018, blev det fortalt, at bestyrelsen og daværende topchef Thomas Borgen ikke kunne holdes ansvarlig for skandalen.

Og intet blev delt om de øvrige topfolk – men:

Berlingske har for nylig – på baggrund af en intern version af rapporten – afsløret, at advokatfirmaet fældede hårde domme over en række tidligere højtstående chefer.

Og de vidt forskellige vurderinger af topfolkene i Danske Bank vækker undren hos Kasper Meisner Nielsen.

Han mener også, at det rejser væsentlige spørgsmål om Danske Banks åbenhed i sagen.

»Det mest opsigtsvækkende« i de hemmelige dokumenter

Det gjaldt eksempelvis Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, og Henrik Ramlau-Hansen, der i dag er lektor på CBS.

»Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt,« siger Kasper Meisner Nielsen.

Altså det er usædvanligt med så forskellige ansvarsvurderinger i de øverste ledelseslag – også helt oppe i direktionen?

»Ja. I forhold til selskabsstyring er det unægtelig helt usædvanligt. Det sætter spørgsmålstegn ved beslutningerne helt oppe i bestyrelsen og direktionen – og til Danske Banks kommunikationsstrategi om kun at lægge noget frem,« siger CBS-professoren.

Kasper Meisner Nielsen udtaler sig ikke om, hvorvidt Bruun & Hjejles konklusioner var korrekte, men alene om de store forskelle i vurderingerne af topfolkenes ansvar.

Hård kritik af undersøgelse: Subjektiv og værdiladet

Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial.

Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken.

Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatundersøgelse i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialen fra 2007 til 2015.

Det var under samme undersøgelse, at en række af de tidligere chefer fik hård kritik.

Men samtidig mente de kritiserede topfolk, at undersøgelsens konklusioner og vægtning af fakta var subjektive, værdiladede og dybt kritisable.

Eksempelvis påpegede Henrik Ramlau-Hansen, direktionsmedlem og økonomidirektør fra 2011 til 2016, i sit høringssvar til Bruun & Hjejle, at der var »utallige« møder med tidligere topchef Thomas Borgen om problemerne i Estland, og han mente også, at ansvaret burde fordeles blandt de øverste chefer i banken.

Dertil har Berlingske på baggrund af den interne rapport også kunnet afsløre hidtil ubeskrevne forhold, der ifølge eksperter kaster nyt lys over Thomas Borgens rolle.

For eksempel reagerede topchefen tilsyneladende ikke, da han direkte blev gjort opmærksom på årevis med mangelfuld kontrol i den estiske filial, eller da han blev tilbudt en gennemgang af problematiske fund.

Det overrasker ikke Kasper Meisner Nielsen, at der var forskellige opfattelser af, hvor meget topchefen har været informeret.

»Men det er interessant, at flere peger på, at vigtig information blev givet videre til topledelsen, og at deres egne muligheder for at handle har været begrænset af topledelsen,« siger professoren.

Med strategien undgik banken »byge af væsentlige spørgsmål«

Ifølge Kasper Meisner Nielsen bør Bruun & Hjejles meget forskellige vurderinger af bankens øverste daglige ledelse betyde, »at direktionen i vidt omfang kommunikerede uden om topchefen om sagen«.

»Ellers kan man i min optik ikke placere ansvaret på den måde, som advokatundersøgelsen gør, og det er virkelig opsigtsvækkende,« siger han.

Bruun & Hjejle kritiserede i den interne rapport en lang række af direktørerne i Danske Bank for den mangelfulde håndtering af hvidvasksagen i den estiske filial.

Kasper Meisner Nielsen siger, at Thomas Borgen var »forpligtet til at følge sagen, og hvis han har viden om, at der ikke eksekveres på håndteringen – hvilket advokatfirmaet jo tydeligt mente – så går ansvaret op til ham«.

CBS-professoren mener også, at indholdet af den hemmelige rapport rejser en række væsentlige spørgsmål om, hvad Danske Bank valgte at lægge frem i 2018.

»Man delte den del, der frikendte topledelsen, men ikke, at der helt inde i direktionslokalet åbenbart var noget at komme efter,« siger Kasper Meisner Nielsen og leverer sin pointe:

»Det valg eliminerede muligheden for en byge af væsentlige spørgsmål om topchefen og bestyrelsens viden og ansvar – og om hvordan advokatfirmaet kunne trække en så klar streg ned gennem direktionen.«

Ifølge Kasper Meisner Nielsen tegner det billedet af »en bevidst kommunikationsstrategi, hvor man har forsøgt at lægge låg på sagen ved at gå ud med den del af den interne rapport, der var mest brugbar for topledelsen«.

Giver »helt ny information« til retssager

CBS-professoren mener uden tvivl, at de nye oplysninger »igen« skader Danske Banks omdømme, men også at »det er vigtigt at få lagt kortene på bordet, så alle kan lære af fejlene og undgå dem i fremtiden«.

Selvom Finanstilsynet og politiet efter alt at dømme har haft adgang til det fortrolige materiale – og på den baggrund har lukket sagen – pågår der stadig en række erstatningssager mod både Thomas Borgen og Danske Bank.

Her søger aktionærer at få milliarder tilbage for tab på Danske Banks aktiekurs, som ifølge dem kunne være undgået, hvis banken havde håndteret og kommunikeret om sagen, som man ifølge dem havde pligt til.

I forbindelse med erstatningssagerne har de hidtil hemmeligholdte oplysninger endnu ikke været fremme.

Kasper Meisner Nielsen understreger, at han ikke er jurist, men han forestiller sig, at de nye oplysninger kan få en rolle at spille i erstatningssagerne.

»De her dokumenter giver jo noget helt ny information, og selvom det kan være svært at løfte bevisbyrden for, hvorvidt ledelsen har truffet de rigtige beslutninger med de tilgængelige informationer, så står man jo bedre i en retssag, jo flere informationer man har.«

Bruun & Hjejle: Vi står ved undersøgelsen

Berlingske har delt Kasper Meiner Nielsens udsagn om advokatundersøgelsens konklusioner med Ole Spiermann, seniorpartneren i Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for undersøgelserne i Danske Bank.

Han er ikke vendt tilbage med svar inden Berlingskes deadline.

Men i et skriftligt svar til Berlingske har Ole Spiermann tidligere forklaret, at Bruun & Hjejle var »afskåret fra at kommentere den fulde interne rapport« og blandt andet henviste til det såkaldte legal privilege, der henviser til fortroligheden mellem klient – i dette tilfælde Danske Banks bestyrelse – og advokat.

Han kunne dog – »efter aftale med banken« – blandt andet svare, at Bruun & Hjejle »står ved« advokatfirmaets konklusioner og vurderinger.

»Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« skrev Ole Spiermann.

Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, har ingen kommentarer til denne artikel.

Han har dog i forbindelse med Berlingskes tidligere dækning understreget, at både Finanstilsynet og politiet »meget grundigt« har behandlet materialet, Berlingske er i besiddelse af, og at anklagemyndigheden på den baggrund opgav anklagerne mod Thomas Borgen og øvrige chefer i banken.

»Der har endvidere verseret en erstatningssag mod Thomas Borgen siden 2020. Denne sag blev afgjort af tre dommere i Retten i Lyngby, der i 2022 meget klart frifandt Thomas Borgen. Sagen er anket af sagsøgerne til Østre Landsret, hvor den fortsat verserer og skal afgøres. Vi kan derfor ikke kommentere yderligere på sagen,« skrev Peter Schradieck og afviste også, at Thomas Borgen »skulle have haft indflydelse på undersøgelsens konklusioner«.

Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, henviser til et tidligere svar til Berlingske om, at de har beklaget og fortsat beklager sagen.

»Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi har samarbejdet fuldt ud med myndighederne om sagen, og det var på den baggrund, at vi indgik forligene med de danske og amerikanske myndigheder i 2022,« lød det videre i svaret fra pressechefen.

Om mindre end et år får danskerne for første gang en mulighed for at identificere sig digitalt fra deres mobiltelefon, så man kan lade passet og sygesikringskortet blive derhjemme.

Da lanceres nemlig en såkaldt digital identitetstegnebog – en mobilapp, som man i første omgang kan bruge som id, når man skal verificere sin alder, og til at vise legitimation i butikker og ved indkøb på nettet.

Senere vil den også kunne rumme sundhedskort, kørekort og meget mere, og den vil – også senere – kunne bruges i hele EU hos offentlige myndigheder, banker og på store digitale platforme.

Og modsat når man viser sit pas eller sygesikringskort, hvor andre vil kunne se alle ens personlige oplysninger, vil man med den digitale identitetstegnebog selv kunne beslutte, hvilke oplysninger det er nødvendigt at dele – ligesom med den hedengangne coronapasapp, hvor man scannede en QR-kode for udelukkende at dokumentere, at man ikke havde corona.

Kræver MitID og et pas

»Det er jo ikke logisk, at man bruger kørekort til at hente en pakke eller sundhedskort til at låne bøger på biblioteket. Man kommer tit til at vise alt for mange personlige oplysninger. I forhold til beskyttelsen af folks private oplysninger bliver dette et syvmileskridt fremad,« fortæller Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, som er ankermand.

»I første omgang vil appen kunne bruges som legitimationsbevis og til aldersverifikation herhjemme, men meningen er, at man skal kunne bruge den i hele EU som elektronisk id til alle banker, til alle myndigheder og til alle store onlineplatforme,« tilføjer han.

Så vil man også for eksempel på apoteket i Portugal kunne bruge sin danskudstedte recept via en QR-kode eller kunne vise sit kørekort i Italien, ligesom appen på et senere tidspunkt også vil kunne rumme loyalitetskort og billetter.

31. marts 2026 er den planlagte lanceringsdato for den nye app. Den vil kunne bruges på både Android- og iOS-telefoner og fungere på samme ældre telefoner, hvor MitID i dag kan bruges.

Man skal nemlig bruge MitID og sit pas til at aktivere den kommende app – passet dog kun, hvis man ønsker at kunne bruge appen som godkendt billedlegitimation. Derved overføres data og det billede, der ligger digitalt på en chip i det fysiske pas, til den digitale identitetstegnebog. 

I dag findes der i Danmark ikke andet end passet, hvor ens billede ligger som officiel identifikation.

Alle disse oplysninger og billedet vil udelukkende komme til at ligge – beskyttet – på ens telefon, ikke i nogen centrale systemer. Mister man sin telefon, vil man derfor skulle installere sin digitale identitetstegnebog forfra, for der findes ingen kopier noget sted.

Privatliv og tillid er helt afgørende

I dag har 97 procent af alle voksne fra 15 år og opefter MitID, 2,7 millioner har appen med sundhedskortet, og to millioner har kørekortappen. Den kommende app vil bygge videre på erfaringerne herfra og dermed også i videst muligt omfang skulle betjenes på samme, velkendte måde ved at swipe eller stryge for at svare ja til, at andre kan se de oplysninger, som man har valgt at vise.

»Når man i dag bruger MitID til for eksempel at bekræfte sin alder, hvis man køber vin på nettet, afgiver man potentielt lidt for mange oplysninger, fordi MitID ikke er designet til anonyme transaktioner, men til betalinger og vigtig logning. Dette bliver en meget bedre løsning til at begrænse, hvor mange oplysninger man giver fra sig,« forklarer Adam Lebech.

En rådgivningskomité med deltagere fra universiteterne, erhvervslivet, Dataetisk Råd og handicaporganisationerne er nedsat for at sikre, at den nye app fungerer enklest muligt og mest logisk, samtidig med at folks personlige oplysninger sikres.

I første omgang vil unge kunne bruge appen som id-kort, hvis de køber alkohol, skal på diskoteker eller i andre situationer, hvor man skal bekræfte sin alder, mens for eksempel pensionister vil kunne dokumentere, at de har ret til rabatten eller gratis adgang.

»Privatlivets fred og borgernes tillid er helt afgørende. Derfor skal appen også designes, så hverken tjenesteudbydere eller andre kan se, hvornår brugeren anvender sin digitale identitetstegnebog, ligesom man ikke skal kunne kæde brugerens aktiviteter sammen. Man skal kun vise præcis de data, som er nødvendige i situationen,« siger Camilla Gregersen, medlem af Dataetisk Råd og udpeget herfra til rådgivningskomiteen.

Hun forventer også, at det bliver meget nemmere og mindre ubehageligt i butikkerne fremover, når unge blot kan vise et rødt eller et grønt skilt på telefonen, som bekræfter deres alder, så unge, jævnaldrende kassemedarbejdere ikke skal kontrollere den før købet af for eksempel alkohol.

Alt skal være på plads til lancering

Der forestår et stort arbejde med at sørge for, at man faktisk vil kunne bruge appen rundtomkring, når den er klar til at kunne hentes.

»Vi har rigtigt stærkt fokus på detailvarehandlen, både den fysiske og online. Detailbranchen er interesseret, for her synes man også, at det er irriterende at skulle spørge om kundens alder. Det skal sikres, at alle butikker, detailvarehandler med flere er klar, så man kan bruge appen i både de store supermarkedskæder, som skal gøre kasseapparaterne klar, og i den lokale kiosk på hjørnet,« siger Adam Lebech.

Den danske app er svaret på EUs krav om, at alle 27 medlemslande senest ved udgangen af 2026 skal have alt på plads med digital identifikation. Kravet er også, at alle store onlineplatforme i 2027 skal være klar til, at man kan bruge appen dér.

Mens Kina svarer igen på USAs nye toldsatser, og aktiemarkederne rasler ned, sker der trods alt også andre ting i erhvervslivet.

Dagens nyhedsbillede har igen været præget af Donald Trumps selverklærede amerikanske »befrielsesdag«, men her skal det handle om en stor hushandel, en usædvanlig advarsel fra Carlsberg og en ny strategi fra en stor dansk virksomhed.

#1 – C25-direktør sælger hus for 68,5 millioner kroner

Den succesfulde topchef i smykkeselskabet Pandora, Alexander Lacik, har solgt sin strandvejsvilla i Vedbæk i Nordsjælland, skriver Børsen.

Det 482 kvadratmeter store hus har indbragt ham 68,5 millioner kroner, fremgår det af det tinglyste skøde på ejendommen.

Luksusvillaen, der har ti værelser og syv toiletter, blev opført i 2019, samme år som svenske Alexander Lacik blev udpeget som direktør for Pandora, men hvem der har overtaget huset vides ikke, da køberen har navnebeskyttelse.

Handlen kommer, efter at Pandora-direktøren i efteråret meldte ud, at han og familien flytter til Schweiz. Det kan muligvis hænge sammen med, at Laciks tid på forskerskatteordningen står til at udløbe i august 2026, og at han dermed står til at betale fuld skat i Danmark.

Med prisen på 68,5 millioner kroner er der dog stadig et stykke op til Danmarksrekorden for hushandler. Den lyder på 130 millioner kroner for et 584 kvadratmeter hus, som i 2024 også blev solgt i Vedbæk.

#2 – Overraskende melding fra Carlsberg: Drik mindre

Normalt opfordrer virksomheder til at forbruge deres produkter så meget som muligt.

Men landets største bryggeri Carlsberg siger nu, at danskerne skal indtage mindre alkohol. Det sker i en ny kampagne, som er henvendt til unge mennesker, skriver Finans.

»Så er det heller ikke sjovere at drikke sig i hegnet,« lyder et af budskaberne i kampagnen ‘Drik Med Respekt’, hvor bryggeriet blandt andre har allieret sig med youtuber og influencer Rasmus Brohave.

Peter Haahr, der er administrerende direktør i Carlsberg Danmark, forklarer, at man håber på, at kampagnen vil bidrage til en god samtale om alkoholkultur blandt især unge danskere.

Opfordringen lyder, at man helst ikke skal drikke mere end fire genstande på en aften.

#3 – Kriseramt dansk gigant klar med ny plan

Den pressede danske slagterikoncern Danish Crown vil dele kerneforretningen op i tre enheder. Dermed skrottes en plan, som blev gennemført i 2021 af den daværende ledelse, og som gik på at slå enhederne sammen, skriver Finans.

Den nye ledelse med administrerende direktør Niels Duedahl i spidsen vil øge væksten i den britiske forretning og i koncernens fødevareproduktion. Samtidig er der fokus på, at svineslagterierne skal drives mere lønsomt.

»Vi vil gerne tilbage til en fokusering. Vi skal sikre en bedre effektivitet i omkostningerne for vores danske slagterisektor, som derfor atter bliver en selvstændig forretningsenhed. På samme tid skal vi udfolde væksten i vores Foods-forretning – salget og produktionen af forædlede fødevarer – samt i den britiske forretning. Det sikrer vi med denne opsplitning,« siger Niels Duedahl.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Thomas Bernt: Realiteten i Kinas modsvar er »værre end bare toldsatser«

Kina har fredag svaret hårdt tilbage på den toldkrig, som Donald Trump onsdag indledte. Reaktionen har fået aktierne til at rasle ned, og ledere verden over mødes i disse dage for at finde ud af, hvordan krisen skal håndteres. Men Kinas modsvar fortæller mere end bare at være en tydelig reaktion, mener Berlingskes erhvervskommentator.

Læs mere her.

B: Toldkrig kan gøre din næste iPhone betydeligt dyrere

Apple, som kæmper med sit iPhone-salg, bliver hårdt ramt af Donald Trumps straftold på alle varer fra Kina. Nu afventes det, hvor meget af regningen der bliver sendt videre til iPhone-køberne.

Læs mere her.

C: Italien slår alarm over for Tesla-forhandlere efter brand

Politiet øger sikkerheden ved Tesla-butikkerne i landet. Elon Musks parløb med Donald Trump har udløst stor vrede og et kæmpe fald i salget, og analytikerne tror, at det kun bliver værre.

Læs mere her.

Forrige torsdag åbnede Alma, Irmas åndelige afløser, dørene for sin første butik, der ligger på Frederiksberg. 

Det var en dundrende succes, med flere end 10.000 kunder i løbet af de første fire dage – hvorfor nogle af hylderne også var lidt tomme mod slutningen af ugen, skrev direktør Alfred Josefsen i en pressemeddelelse. 

Og nu arbejder Alma hårdt på at åbne den anden butik, der skal ligge på Store Kongensgade 100, skriver Alfred Josefsen på Facebook i gruppen »Befri Irma.«

»Alma har oplevet en helt usædvanlig flot og fantastisk opbakning fra 1.000 vis af glade kunder i den første åbningsuge. Af hjertet tak,« skriver Josefsen og fortsætter:

»Eksistensen af – og entusiasmen bag – Bevar Irma gruppen og senere Befri Irma gruppen har haft væsentlig betydning for at jeg og flere andre turde træffe beslutningen om at skabe Alma Madmarked. Så det jeg skriver her, er sådan set en dyb anerkendelse af, at stærke forbrugerholdninger rent faktisk har gjort en positiv forskel.«

Ifølge opslaget åbner Alma i Store Kongensgade 8. maj.

Stedet husede tidligere – ligesom lokalerne på Frederiksberg – en Spar. 

Søren Frank besøgte den første Alma på åbningsdagen, og han var – bortset fra fiskeafdelingen – rigtig godt tilfreds. Du kan læse hans reportage her.

Det er ikke kun sommeren, der kommer nærmere og nærmere. Det gør også en prisstigning på danskernes tv-abonnement.

Konkret vil op mod 1,5 millioner danske husstande med et tv-abonnement i den kommende tid få besked om, at prisen på deres tv-pakke får et ekstra nøk opad fra 1. juli – altså ud over de almindelige prisstigninger på tv-abonnementer.

Fra 1. juli har regeringen, SF og De Radikale nemlig besluttet, at der skal lægges mom på tv-pakker. Det har Danmark siden 1978 haft en EU-undtagelse for, så tv har været et af de få steder, hvor man gennem 45 år ikke har betalt moms.

Det ændrer sig nu, for regeringen skal bruge penge til at finansiere aftalen med Kosovo om oprettelse af fængselspladser dér.

Den har undervejs sagt, at ændringen var nødvendig af hensyn til EU, men Europa-Kommissionen har meddelt, at der ikke foreligger noget krav fra EU.

Sammenlagt skal der hentes omkring 300 millioner kroner på tv-momsen.

15-20 kroner om måneden

Prisforhøjelsen på tv vil dermed lande på 15-20 kroner hver måned for hvert tv-abonnement, afhængigt af tv-pakkens indhold. Altså en ekstraregning for resten af 2025 på 90-120 kroner og i 2026 på 180-240 kroner ud over de almindelige prisstigninger, som man nærmest kan stille sit ur efter at se tikke ind.

Tv-distributørerne begynder nu at varsle alle kunderne.

»Jeg kan fuldt ud forstå, hvis tv-kunderne undrer sig, når de modtager besked om den kommende prisstigning, men baggrunden er altså, at Folketinget har ændret momsloven,« forklarer Søren Harding, der er formand for Danske Mediedistributører, som er tv-distributørernes brancheorganisation.

Han er fortsat meget utilfreds med ekstraregningen til de danske tv-kunder.

»Ingen kan være i tvivl om, at dette er til skade for dansk tv. Siden 2017 er antallet af tv-kunder faldet med over en halv million husstande. Når man vælger at pålægge markedet en statsafgift på flere hundrede millioner kroner, kan det kun skubbe på den negative udvikling til skade for kunderne, tv-stationerne, produktionsmiljøet og distributørerne,« siger Søren Harding.

Om tv-distributørerne agter at udpensle deres irritation ved at lade statsafgiften figurere specifikt på regningen, ligesom der i dag står »Rettighedsbetaling til Copydan« på manges regninger, vil afhænge af hvert enkelt selskab.

De italienske myndigheder slår alarm over for Tesla-forhandlere i landet, efter at der har været hærværkstilfælde mod elbiler produceret af den kontroversielle rigmand Elon Musks bilfirma.

Det italienske indenrigsministerium har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg bedt politiet om at øge sikkerheden ved Tesla-forretninger af frygt for, at der kan forekomme nye tilfælde af hærværk.

Ved en brand hos en Tesla-forhandler i udkanten af Rom tidligere på ugen blev 17 Tesla-biler ødelagt.

Tesla har 14 butikker i Italien, heriblandt i Rom, Milano, Firenze og Torino.

Protester og faldende salg

Den italienske indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har antydet, at der kan stå anarkister bag branden i Tesla-butikken i Rom.

Elon Musk har kaldt anslaget mod butikken for »terrorisme«, uden dog at fremlægge beviser for sin påstand.

De italienske myndigheder har endnu ikke afklaret, hvad der forårsagede branden.

Tesla har oplevet hærværk flere steder i verden, heriblandt i USA og Tyskland, ligesom der har været større protestdemonstrationer mod Elon Musk. Mangemilliardæren, der trods et stort tab på sine aktieposter fortsat er verdens rigeste mand, er blevet upopulær mange steder som følge af sit tætte, politiske parløb med USAs præsident, Donald Trump. Præsidenten har indsat Musk som leder af det særlige Department of Government Efficiency (DOGE), hvis udrensninger i USAs statsadministration har ført til protester og klager.

Forargelsen over Elon Musk har ramt Tesla, som Musk er topchef for og storejer i. Han sidder på lige over 20 procent af aktierne i selskabet.

Teslas bilsalg er styrtdykket gennem de seneste måneder verden over. 2024 blev det første år nogensinde med en nedgang i salget, og den er fortsat markant i de første måneder af 2025, hvor Elon Musks involvering i både Trumps regering og den europæiske højrefløj har fået mange flere til at fravælge Tesla.

Teslas salg i januar-marts lå 13 procent lavere end sidste år på samme tid. Det var det dårligste kvartal i tre år.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« siger Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Stor tilbagegang i Europa

Han forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

En række analytikere ved større banker deler hans vurdering af Teslas problemer og 2025-salget.

Tesla presses også af den øgede konkurrence fra både europæiske og kinesiske bilmærker.

I Danmark er Tesla helt nede på 10.-pladsen, hvad angår salget. Siden årsskiftet har Tesla i Danmark solgt 1.549 biler, hvilket svarer til en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler. For et år siden var markedsandelen på 9,6 procent trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler, som i marts voksede med 39 procent og efter første kvartal udgør 65,5 procent af det samlede bilsalg herhjemme, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Norge var faldet kun på en enkelt procent, men i alle landene har januar og februar været markant dårligere for Tesla med høj, tocifret tilbagegang.

Din næste iPhone kan blive 30-40 procent dyrere på grund af den toldkrig, Donald Trump har indledt mod resten af verden.

Det er nemlig forbrugsgoder, der står til at blive hårdest ramt af den straftold, der lægges på alle varer, der føres ind i USA.

De fleste iPhones bliver fortsat produceret i Kina, som fra 9. april bliver ramt af en straftold på 54 procent.

Hvis Apple sender regningen videre til kunderne, vil iPhones ifølge analytikerne hos Rosenblatt Securities stige med 30-40 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Priserne på andre Apple-produkter kan også gå op. Det vil direkte ramme i USA, men i andre lande kan man risikere, at Apple forsøger at indhente det tabte.

Apple var da også allerhårdest ramt på de amerikanske aktiemarkeder torsdag, hvor aktiekursen faldt med hele 9,3 procent og høvlede 2.111 milliarder kroner af Apples markedsværdi. Dagen var den værste børsdag siden marts 2020.

Apple sælger flere end 220 millioner iPhones på et år. De største markeder er USA, Europa og Kina.

Ingen undtagelser denne gang

Da Donald Trump første gang var præsident i USA, indførte han også straftold på varer importeret fra Kina. Dengang lykkedes det imidlertid Apple-topchef Tim Cook at sikre sig en række undtagelser, som gjorde, at Apple slap fri. Det er ikke lykkedes denne gang, trods Tim Cooks forsøg.

Apple er dybt afhængig af iPhone-salget. 55,6 procent af den amerikanske gigants samlede indtjening kommer fra netop telefonerne.

Men iPhone-salget er gået tilbage i adskillige kvartaler, og særligt julekvartalets tilbagegang overraskede. Apple er bagefter sine konkurrenter, når det kommer til brug af kunstig intelligens (KI) på sit udstyr som hjælp til at skrive tekster og e-mail, redigere billeder og meget andet. 

Apple Intelligence, som er Apples KI-pakke, har ikke fået tilført alle de funktioner, Apple har talt om og haft problemer med at levere. Derfor har mange undladt at købe en ny iPhone og i stedet beholdt den nuværende, som i forvejen får de fleste af de nye funktioner, hvis ikke dem alle, gennem softwareopdateringer.

Nu kommer så toldsatserne oven i Apples problemer.

Apple er berømt for at have en kolossal pengekasse, og selskabet hører til et af verdens mest værdifulde målt på markedsværdi – altså den pris, man skulle lægge, hvis man ville (og kunne) købe hele selskabet.

Apple har ikke villet kommentere påvirkningerne fra Trumps toldkrig. Derfor står det ikke klart, i hvor stort omfang regningen bliver sendt videre til køberne.

En byge af kritiske skriverier ramte Bruun & Hjejle i august 2018:

Det hæderkronede advokatfirmas arbejde var ensporet, juridisk svagt og uden hold i virkeligheden, lød det.

Den hårde kritik, som Berlingske nu kan afsløre, handlede om Bruun & Hjejles advokatundersøgelse af hvidvasksagen i Danske Bank.

I august 2018 var advokatfirmaet ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen efter flere måneders granskning af blandt andet de enkelte chefers ansvar for skandalen, og i september 2018 blev undersøgelsens fund delt med offentligheden i en 90 sider lang rapport.

Kun bestyrelsen og den daværende topchef, Thomas Borgen, ønskede at fremgå af den offentlige rapport, hvor ingen af dem fik synderligt hårde ord med på vejen.

Men Berlingske er i besiddelse af en markant længere, intern version af rapporten, hvoraf det fremgår, at flere af Danske Banks øvrige daværende chefer fik særdeles kras kritik, som Berlingske kunne fortælle onsdag.

Og det hemmelige materiale viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

I et skriftligt svar til Berlingske har advokatfirmaets seniorpartner Ole Spiermann blandt andet skrevet, at Bruun & Hjejle står inde for undersøgelsen, og at alle er blevet behandlet lige og efter bogen.

»En absolut nødvendighed at være meget konkret«

Kritikken af Bruun & Hjejles undersøgelse fremstår som en række høringssvar fra de kritiserede bankchefer – eller fra deres advokater – og er vedlagt som bilag til den flere hundrede sider lange interne rapport, som Berlingske er i besiddelse af.

Alene disse kommentarer fra de i alt 17 chefer, der blev individuelt vurderede af Bruun & Hjejle i rapporten, fylder over 100 sider.

En lang række af cheferne fik af Bruun & Hjejle kritik for at bryde deres »retlige forpligtelser« under håndteringen af hvidvasksagen.

Og det umiddelbart mest gennemgående kritikpunkt mod advokatundersøgelsen var, at bankcheferne ikke kunne se, hvilke specifikke juridiske forpligtelser de blev anklaget for at bryde.

Kritikken lød blandt andet fra tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, nu lektor på CBS, tidligere chef for Business Banking Lars Mørch, nu topchef i Jyske Bank, og tidligere chef for såkaldt compliance og antihvidvask Anders Meinert Jørgensen, nu selvstændig.

Sidstnævnte var eksempelvis »overrasket« over at læse, at han havde »overtrådt juridiske forpligtelser uden nogen henvisninger til, hvilke specifikke juridiske forpligtelser jeg angiveligt har overtrådt«.

»Når B&H (Bruun & Hjejle, red.) konkluderer med så alvorlig kritik, herunder beskyldninger om, at jeg har overtrådt juridiske forpligtelser, er det en absolut nødvendighed at være meget konkret,« skrev Anders Meinert Jørgensen videre.

Han henviste til, at Bruun & Hjejle også burde kunne fortælle, hvad han i så fald skulle have gjort anderledes.

Juraprofessor: Det ville formentlig ikke gå i dag

Juraprofessor Frederik Waage siger til Berlingske, at »private virksomheder må organisere deres advokatundersøgelser, som de vil«.

Han siger dog også, at det er »vanskeligt at forsvare sig, når man ikke præsenteres for konkrete retsregler«.

»Derfor vil netop denne del af fremstillingen muligvis ikke leve op til de advokatetiske regler, som de ser ud i dag,« siger Frederik Waage.

Juraprofessoren henviser til, at Advokatrådet først i 2022 indførte et kapitel om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler.

Her blev der i artikel 53 tilføjet, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre de personer, der inddrages i undersøgelsen, relevant mulighed for at varetage deres interesser«.

En anden opdatering i de advokatetiske regler fra 2022 lød, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, må ikke medvirke til, at undersøgelsen fremtræder på en måde, som er i strid med de faktiske forhold«.

Men netop det gjorde Bruun & Hjejle – ifølge flere af Danske Bank-cheferne og deres advokater – dengang i 2018.

»Ingen« eller »overvældende« beviser?

Flere af cheferne kritiserede nemlig også Bruun & Hjejle for, at konklusionerne ikke stemte overens med den dokumentation, som advokatfirmaet selv lå inde med.

Det mente blandt andet advokaterne for Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, og som i 2018 fik en særdeles hård kritik af Bruun & Hjejle.

Han fik blandt andet kritik for ikke at følge tilstrækkeligt med i oprydningen af suspekte kunder i den estiske filial i løbet af foråret 2014, efter at Danske Banks interne revision havde fundet suspekte forhold, som en whistleblower havde advaret om.

»En gennemgang af kunderne i non-residentporteføljen blev indledt i april 2014, og situationen krævede overblik, også fra Lars Mørchs side. Der er ingen beviser for et sådant overblik,« konkluderede Bruun & Hjejle.

Men »beviserne er overvældende«, skrev Lars Mørchs advokater og henviste blandt andet til, at Lars Mørch både 14. og 28. april samt 7. maj 2014 modtog e-mail om kundegennemgangen fra en underordnet chef.

E-mailene – som Bruun & Hjejle selv beskrev i den interne rapport, Berlingske er i besiddelse af – handlede blandt andet om planlægningen af kundegennemgangen og antallet af konti, der var blevet lukket ned.

»Ved at udelade hans (Lars Mørchs, red.) involvering tegner der sig et misvisende billede af hans overblik med kundegennemgangen,« skrev Lars Mørchs advokater i et 25 sider langt høringssvar til Bruun & Hjejles rapport.

Lars Mørch har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Økonomidirektør: Ansvaret er delt

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør i Danske Bank, og Bruun & Hjejle gav ham »betydelig kritik« for på »visse punkter« at have brudt sine retlige forpligtelser under håndteringen af hvidvasksagen.

Men i høringssvaret fra Henrik Ramlau-Hansen og hans advokat lød det blandt andet, at kritikpunkterne »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansens advokat skrev også, at der havde været »utallige« møder med topchef Thomas Borgen om kontrollerne i Estland, og at Danske Bank var underlagt »væsentlige budgetbegrænsninger« af bestyrelsen og Thomas Borgen, der udfordrede kontrolfunktionerne.

Og selvom Henrik Ramlau-Hansen gerne ville vedstå sig sin formelle del af ansvaret, mente han også, at ansvaret burde deles i direktionen – herunder af topchef Thomas Borgen.

»Et muligt svar på, hvorfor der tilsyneladende ikke blev handlet hurtigt og effektivt nok, kan måske besvares derhen, at bestyrelsen og bankens ceo (Thomas Borgen, red.) havde performancemål, hvor det primære mål var, at få rettet bankens drift op efter finanskrisen,« skrev Henrik Ramlau-Hansens advokat til Bruun & Hjejle.

Eller sagt med andre ord: Topchef Thomas Borgen og bestyrelsens stramme økonomistyring var ifølge Henrik Ramlau-Hansen skyld i den alt for sene og ringe reaktion under hvidvasksagen.

Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, har ingen kommentarer til Henrik Ramlau-Hansens udlægning.

Efter at være stoppet i Danske Bank i 2016 blev Henrik Ramlau-Hansen formand i Finanstilsynet, men han måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen.

I dag er Henrik Ramlau-Hansen lektor ved institut for finansiering på CBS, og han benyttes ofte som ekspert i medierne.

Han har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Umulig at »værge sig imod«

Danske Banks chef for intern revision fra 1998 til 2015, Jens Peter Thomassen, var ligeledes frustreret over advokatfirmaets undersøgelse.

Revisionschefen, der også fik hård kritik, mente, at »de anførte konklusioner« var »subjektivt værdiladede«.

En endnu hårdere kritik af undersøgelsen lød fra Niels Thor Mikkelsen advokat, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Bruun & Hjejles konklusioner var »båret af subjektive, æstetisk prægede overvejelser«, skrev hans advokat.

»Den slags kan Niels Thor Mikkelsen jo i sagens natur ikke værge sig imod, da der netop er tale om personligt prægede udsagn, som er farvet af forfatternes egne præferencer og fordomme,« skrev advokaten videre.

Niels Thor Mikkelsen frygtede også, at Bruun & Hjejles udlægning af forløbet omkring hvidvasksagen skyldtes »et ønske om at nå til bestemte konklusioner, der passer i forhold til bestemte, overordnede mål af kommerciel, kommunikativ karakter«.

Professor: »Det er meget usædvanligt«

Kasper Meisner Nielsen er professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS.

Han sagde onsdag til Berlingske, at han var overrasket over Bruun & Hjejles meget forskellige vurderinger af topfolkene i Danske Bank:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen,« sagde Kasper Meisner Nielsen og fortsatte:

»Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt.«

Bruun & Hjejle: Intet at komme efter

Berlingske har stillet Ole Spiermann, seniorpartner i Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, en række spørgsmål om den kritik, der lød fra Danske Bank-cheferne.

I et skriftligt svar lød det, at Bruun & Hjejle var »afskåret fra at kommentere den fulde interne rapport« og blandt andet henviste til det såkaldte »legal privilege«, der henviser til fortroligheden mellem klient – i dette tilfælde Danske Banks bestyrelse – og advokat.

Ole Spiermann henviste også til »bankens fortrolighedsforpligtelser over for medarbejdere, kunder og myndigheder«.

Han kunne dog – »efter aftale med banken« – svare følgende:

»Der var en høj grad af offentlighed om vores undersøgelse. Inden for de rammer medtog vi i den eksterne rapport de centrale og kritisable dele af hændelsesforløbet. Banken har samarbejdet fuldt ud med danske og udenlandske myndigheder, og konklusionerne i den interne og den eksterne rapport er de samme.«

Dertil slog Ole Spiermann fast, at Bruun & Hjejle »står ved« advokatfirmaets konklusioner og vurderinger.

»Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« skrev han afslutningsvis.

Dertil har Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, i et tidligere svar til Berlingske skrevet, at banken dengang og stadig beklager sagen, og at banken ikke har »nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da«.

Han understregede også, at Danske Bank »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« om sagen og på den baggrund betalte historisk store milliardbøder i 2022.