God eftermiddag kære læser.

Velkommen til denne uges sidste opdatering fra Berlingskes Business-redaktion på, hvad der sker ude i det danske og globale erhvervsliv.

Donald Trump har netop truet EU med en straftold på 50 procent fra 1. juni. Du kan løbende følge udviklingen på vores liveblog.

Men sæt dig godt til rette, og nyd denne overflyvning. Vi starter som sædvanligt ude hos de andre medier og slutter hos vores egne bedste historier.

#1 – Trump truer Apple med 25 procent told

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er igen ude og kaste med sin toldhammer. Denne gang er den rettet mod en fra hans egne rækker – nemlig Apple, der ellers er en amerikansk virksomhed.

Donald Trump truer nu Apple med 25 procent told på iPhones, skriver Financial Times. Medmindre Apple flytter deres produktion af de populære telefoner til USA.

Dette er blot endnu mere brænde på bålet mellem præsidenten og Apples administrerende direktør, Tim Cook. En mand, der ellers støttede Trump med store summer penge til hans indsættelse i januar.

Tim Cook udtalte tidligere i denne måned, at indiske fabrikker ville levere »størstedelen« af de iPhones, der sælges i USA i de kommende måneder, da Apple forsøger at undgå de toldsatser på kinesisk producerede varer, som Trump har indført som led i sin handelskrig.

Men det vil Trump ikke have og truer derfor virksomheden med en høj told, hvis ikke der lyttes til ham.

#2 – Malou Aamund indstillet som formand for Matas’ bestyrelse

Matas skal have ny formand for deres bestyrelse, efter Lars Vinge Frederiksen har meddelt, at han stopper. Der er allerede en ny kandidat indstillet.

Det er den mangeårige erhvervskvinde Malou Aamund, der står til at overtage posten efter Matas’ generalforsamling 16. juni. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den 55-årige Malou Aamund er en af Danmarks mest succesfulde erhvervskvinder og en markant stemme i den danske it-verden med tidligere topposter hos IBM, Microsoft og Google. I dag bestrider hun en række bestyrelsesposter i blandt andet KIRKBI, der er LEGO-familiens pengetank.

#3 – Tidligere McKinsey-partner dømt i opioidskandale

En tidligere partner i konsulentgiganten McKinsey, Martin Elling, skal seks måneder i fængsel for at slette beviser, så politiet ikke fik fat i dem.

Det skriver Financial Times.

Det var alt sammen et led i den opioidkrise, der har hærget USA siden 2010erne og dræbt over en million mennesker.

Her skulle McKinsey-partneren have rådgivet en virksomhed, der fremstillede pillerne, til, hvordan man kunne sætte turbo på salget af Oxycontin til lægerne ved blandt andet at lave en meget aggressiv og fejlbehæftet markedsføring.

Tre uundgåelige fra Berlingske Business

A: Matas leverer solidt årsregnskab efter opkøb i Sverige.

Det er første årsregnskab, siden Matas købte svenske Kicks i 2023. Top- og bundlinje vokser.

Læs artiklen her.

B: Nu er det helt slut: Konkursramte Northvolt lukker fabrikken om en måned.

Den eneste tilbageværende kunde vil ikke længere betale overpris for batterier til sine lastbiler. Nu opsiges 900 medarbejdere.

Læs artiklen her.

C: Malou Aamund har særligt ét råd til nutidens ambitiøse unge: »Du skal ikke altid præstere, du skal også være et menneske«

For 21. gang er 100 unge erhvervstalenter udvalgt til Talent 100-kåringen. Torsdag blev de fejret på toppen af Berlingske, hvor direktør for Clever, Casper Kirketerp-Møller, og den succesfulde erhvervskvinde Malou Aamund havde gode råd til de nyklækkede 100 talenter.

Læs artiklen her.

Tak for at læse med! 

Og god weekend.

Efter 230 år er det meget snart slut for den mindste, amerikanske mønt med øgenavnet pennyen.

Den lille mønt med en værdi af en cent er blevet alt for dyr at fremstille, så nu har USAs finansministerium bestilt den sidste produktion hos US Mint, som præger pennyen.

Mønten er en af de ældste i USA og er blevet slået siden 1793. Det var den allerførste mønt, som US Mint fremstillede siden etableringen i 1792. Men prisen for at producere den er nu fire gange højere, end hvad den er værd, så allerede tidligere i år besluttede den nye, amerikanske regering at trække i håndbremsen og sige stop.

»Alt for længe har USA slået pennies, som bogstaveligt koster os mere end to cent. Det er spild af ressourcer! Jeg har beordret min finansminister til at stoppe produktionen af nye pennies. Lad os fjerne spildet fra vores store nations budget, også selv om det er en penny ad gangen,« lød det i februar fra USAs præsident, Donald Trump.

En ren underskudsforretning

I 2024 blev mistede US Mint 85,3 millioner dollar (563 millioner kroner) på at skulle fremstille pennyen. Priserne på kobber og zink, som indgår i møntblandingen, steg nemlig med 20,2 procent, skriver den britiske finansavis Financial Times.

»Finansministeriet har lagt sin sidste ordre på pennyer i denne måned,« lyder det fra ministeriets talsmand om den historiske beslutning.

Også femcentmønten, kaldet nickel, som er den amerikansk mønt med næstlavest værdi, er dyrere at fremstille end det beløb, der står på den. Her er produktionsprisen på 13,78 cent.

US Mint har selv beregnet, at man vil kunne spare 56 millioner dollar (369 millioner kroner) i materialeomkostninger, hvis samtlige småmønter afskaffes.

Der skal være omkring 114 milliarder mønter i cirkulation i USA, men de bliver sjældent brugt i butikkerne.

Canada afskaffede sin encentmønt tilbage i 2012, mens den amerikanske kongres selv i 1857 afskaffede halvcentmønten. New Zealand sagde farvel til en- og tocentmønterne i 1990, Australien gjorde det samme i 1992.

Om bare fem år kan det første præparat, der er produceret ved brug af kunstig intelligens i alle faser, ramme det internationale marked.

Det er virksomheden Insilico Medicine, der hævder at kunne lancere ai-produceret medicin i 2030.

Det siger virksomhedens ceo, Alex Zhavoronkov, til Bloomberg.

Insilico Medicin er en biotechvirksomhed, der arbejder med opdagelse og udvikling af lægemidler ved at bruge kunstig intelligens i alle faser. Virksomheden har kontorer i USA, Kina, Hong Kong og De Forenede Arabiske Emirater.

Der findes endnu ikke lægemidler, der er udviklet med kunstig intelligens i alle faser, og som er godkendt af myndigheder.

Men ved hjælp af kunstig intelligens kan fremstillingen af medicin både sænke omkostningerne og speede forsknings- og udviklingsprocesser op.

Ifølge Forbes er Insilico Medicine førende inden for opdagelse af lægemidler ved hjælp af kunstig intelligens. Ai kan for eksempel i denne kontekst bruges til at forudsige molekylers reaktioner.

Insilico Medicine håber på at blive den første medicinalvirksomhed i verden, der producerer ai-designet medicin, siger virksomheden til Bloomberg.

Der bliver skruet op for sanktionerne, hvis ikke der sker fremskridt mod en fred i Ukraine.

Sådan lyder truslen mod Rusland fra finansministrene og nationalbankcheferne i syv af verdens største økonomier, de såkaldte G7-lande.

Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan har i tre dage været samlet i den canadiske by Banff, og de er klar til at udforske alle muligheder »for at lægge maksimalt pres« på Rusland, hvis en våbenhvile ikke snart bliver en realitet.

»Vi vil fortsætte med at undersøge alle muligheder, herunder muligheder, der udøver maksimalt pres, som for eksempel at optrappe sanktionerne,« hedder det i en fælles udtalelse fra topmødet.

Russiske værdier indefryses fortsat

De syv lande udtaler deres »urokkelige støtte« til Ukraine og slår fast, at de fortsat vil holde russiske værdier indefrosset, så det russiske styre ikke har adgang til dem. Samtidig vil de syv lande støtte private investeringer i Ukraine for at hjælpe landet videre.

Flere har udtrykt forundring over, at USA er medafsender af budskaberne, fordi det ikke er lykkedes for Donald Trump at presse Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at få en våbenhvile på plads.

Den britiske finansminister, Rachel Reeves, lagde tidligere på ugen op til at sænke prisloftet på russisk olie, så færre penge ruller ind i den russiske krigskasse. Prisloftet blev indført efter invasionen 24. februar 2022 og betyder, at vestlige selskaber kun kan forsikre og transportere olie fra Rusland, hvis den er blevet købt til en pris, der ikke overstiger 60 dollar pr. tønde råolie.

EU-landene vedtog tidligere på ugen sin 17. sanktionspakke mod Rusland. Den sætter endnu 189 tankskibe fra den russiske skyggeflåde på den sorte liste, ligesom yderligere 17 enkeltpersoner og 58 selskaber får indefrosset deres værdier og får indrejseforbud. 

Endelig udvides eksportrestriktionerne for at afskære Rusland fra nøgleteknologier, især til militæret. Det rammer kemiske stoffer som klorat, kaliumklorat, aluminiumpulver, magnesiumpulver og borpulver, der alle kan bruges som drivmidler i russiske missiler, samt reservedele og komponenter til datastyring af fabriksmaskiner.

Det er nu helt slut for den svenske batteriproducent Northvolt, der ellers var set som Europas store håb på et vigtigt satsningsområde.

Den 30. juni stopper produktionen helt på hovedfabrikken Northvolt Ett i Skellefteå, lige syd for polarcirklen.

Det oplyser bobestyrer Mikael Kubu til det svenske nyhedsbureau TT. Han havde håbet, at produktionen af batterier til den sidste tilbageværende kunde, Scania, kunne køre videre, mens Northvolts konkurs afgøres i retten.

»Dette oplæg er dog ikke langsigtet holdbart for en enlig interessent og dermed heller ikke for konkursboet. Nu vil der ske en langsam nedtrapning af battericelleproduktionen i Northvolt Ett mod målet at lukke den 30. juni,« oplyser Mikael Kubu.

Søger fortsat en køber

Han fortsætter dog arbejdet med at forsøge at finde en køber til de forskellige dele af Northvolt-koncernen.

Lukningen betyder, at omkring 900 ansatte vil blive sagt op.

Northvolt anmeldte sin konkurs 12. marts i år, men Scania er fortsat med at købe batterier til sine lastbiler og har sågar betalt mere for dem end før konkursen. Det bliver dog nødt til at stoppe nu, selv om Scanias kunder roser batterierne, der sidder i tusinder af lastbiler.

I stedet vil lastbilsproducenten købe batterier fra den kinesiske storproducent CATL, der er verdens største, skriver Sveriges TV.

Northvolt blev set som Europas store håb på et meget vigtigt område i den grønne omstilling, nemlig produktion af batterier til især elbiler.

Fabrikken skulle tage konkurrencen op med amerikanske og asiatiske batteriproducenter og formåede at blive den iværksættervirksomhed, som det lykkedes at rejse det største beløb blandt investorer, nemlig på mere end 100 milliarder kroner.

Med om bord var den danske pensionskasse ATP, der som femtestørste aktionær skød 2,3 milliarder kroner af danskernes pensionspenge ind.

Danske Advokater og Dansk Erhverv revser regeringen for at nøle og for at være for langsom. 

Der står i regeringsgrundlaget fra 2022, at Kammeradvokatordningen skal konkurrenceudsættes, men fem måneder efter at regeringens ekspertgruppe kom med sine anbefalinger til et muligt opgør med ordningen, er der tilsyneladende ikke sket en pind.

Derfor er de to erhvervsorganisationer gået sammen for at lægge pres på regeringen.

»Vi er ved at miste tålmodigheden. Der er ingen tegn på fremdrift. Derfor er vores opråb til regeringen meget klart: Nu skal beslutningen træffes, og det bør kunne meldes ud inden sommerferien,« siger Karsten Lauritzen, administrerende direktør i Danske Advokater.

»Man skal huske, at det var regeringen, som lagde planen, der betød, at ekspertudvalget skulle arbejde dag og nat og afrapportere inden jul, sådan at man kunne træffe en politisk beslutning. Derfor synes jeg, at regeringen skylder at få truffet den beslutning,« tilføjer han.

Under det hele simrer frygten for, at det ender med et slag i luften. 

»Vi har respekt for, at regeringen har haft et meget travlt forår, men tidspunktet er kommet, hvor den skal trække nogle streger. Hvis ikke vi får trukket dem nu med en bred regering, der tilmed har slået sig op som en reformregering, så sker det nok aldrig,« siger Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv.

Et folketingsvalg i utide kunne risikere at trække tæppet væk under det historiske opgør.

Historisk opgør

Aldrig før har der fra politisk side været lagt op til et så gennemgribende opgør med den ordning, der siden 1936 har sikret Kammeradvokaten rollen som statens faste og foretrukne leverandør af advokatydelser.

Tidligere politiske tiltag har kun haft begrænset effekt på statens store træk på Kammeradvokaten, der i 2023 løb op i 680 millioner kroner.

Kort sagt anbefaler eksperterne regeringen at gøre op med Kammeradvokatordningen, etablere en regeringsadvokat og lade flere advokatfirmaer komme til fadet.

»Der er behov for et nyt system med konkurrence og stærkere juridiske kompetencer internt i staten. Staten kan ikke til evig tid give en privat aktør monopol på en opgave uden at sende den i udbud,« siger Morten Langager, der selv sad med i ekspertgruppen.

Den seneste fornyelse af Kammeradvokataftalen mellem staten og det private advokatfirma skete i øvrigt lige før, at nye EU-regler ville have tvunget staten til at sende Kammeradvokatordningen i udbud.

Norge sagde i 1962 farvel til en ordning lig den danske og oprettede en regeringsadvokat med nu 70 medarbejdere, som hjælper den norske stat med juridisk rådgivning og går i retten på vegne af staten.

Branchens store rivegilde

I Danmark har der længe været varmet op til et opgør med Kammeradvokatordningen. 

Både fra politisk side og fra konkurrenter, der har lobbyet kraftigt for at komme til fadet og gøre en ende på Kammeradvokatens særstatus.

Alene navnet har sammen med virksomhedens næstenmonopol i mange år været en torn i øjet på resten af branchen, der i årevis har lobbyet for at gøre en ende på Kammeradvokatens særstatus.

Også ekspertgruppen peger på, at navnet kan have givet Kammeradvokaten »en uhensigtsmæssig markedsfordel«.

Undervejs er der taget flere politiske tiltag for at skrue ned for statens træk på Kammeradvokaten. Men det har kun haft marginal effekt. 

Statens træk på Kammeradvokaten er fra 2009 til 2023 vokset med 164 procent. 

Branchens frustrationer er vokset, i takt med at Kammeradvokaten siden 2015, ved siden af sin forretning med staten, også har opbygget en stor forretning med både ikkestatslige kunder og på insolvensområdet.

Det fik undervejs konkurrenterne til at kræve, at Kammeradvokaten kun måtte benytte firmanavnet »Kammeradvokaten« over for statslige kunder, fordi navnet var konkurrenceforvridende.

Sådan blev det, men det ser ikke ud til at have påvirket Kammeradvokatens forretning.

Ballonen revnede

I 2017 voksede Kammeradvokaten alle andre advokatfirmaer over hovedet og blev landets største advokatfirma målt på antallet af advokater.

Det gav øget næring til konkurrenternes utilfredshed.

Sidste år revnede den højspændte ballon i fuld offentlighed, da Kammeradvokaten i vrede meldte sig ud af Danske Advokater, fordi erhvervsorganisationen besluttede at arbejde for et opgør med Kammeradvokatordningen.

Ifølge Børsen angivelig efter pres fra de fire andre store advokathuse, Gorrissen Federspiel, Plesner, Kromann Reumert og Bech-Bruun.

Sammen med Kammeradvokaten udgør de en tung top-5 i advokatbranchen.

»Systemisk modstand«

Regeringens tavshed om, hvad den har tænkt sig at stille op med ekspertgruppens anbefalinger, får Morten Langager og Karsten Lauritzen til at pege på, at noget må stå i vejen.

De tror begge, at det kan handle om det, de kalder »systemisk modstand« fra embedsværket, der er vant til systemet med kammeradvokaten.

Bolden ser ud til at ligge hos finansminister Nicolai Wammen (S), der flere gange har udtalt, at »vi vil tage os den nødvendige tid til at træffe beslutning«.

Ekspertgruppen har da også peget på en række risici ved en konkurrenceudsættelse, som regeringen skal have med i sine overvejelser. 

Blandt risiciene er, at det – i hvert fald i en overgangsperiode – kan gå ud over forsyningssikkerheden at trække stikket til Kammeradvokaten, men også at der kan være en risiko ved at staten skifter advokat på forsvarsområdet midt i en periode med store forsvarsindkøb.

Samtidig skal regeringen også have det med i overvejelserne, at der ifølge ekspertgruppen ikke findes data, der understøtter, at et opgør med kammeradvokatordningen vil give staten det provenu, som ifølge regeringsgrundlaget skal frigives ved at lave hele molevitten om. 

Ifølge eksperterne er der i forvejen ikke meget konkurrence på det danske advokatmarked. Overskudsgraderne er høje.

Fugle på taget

De to erhvervsorganisationer mener dog, at konkurrencen vil øges, hvis man får brudt det politisk bestemte monopol.

Ifølge Morten Langager vil det også få positiv betydning for statens samlede omkostninger, hvis flere opgaver løses internt, og hvis staten bliver bedre til at indkøbe juridiske ydelser ved at samle indkøbet hos en ny regeringsadvokat.

Men det er indtil videre fugle på taget.

Uanset hvor regeringen lægger snittet – hvis altså ikke den fastholder status quo – burde der allerede nu have været dialog med de advokatfirmaer, som skal byde på opgaverne, mener Karsten Lauritzen.

»En dialog med mulige bydere ville kvalificere det politiske beslutningsgrundlag, men en sådan dialog er ikkeeksisterende. Hvis jeg var politiker og skulle træffe beslutningen, ville jeg synes, at det var bekymrende,« siger Karsten Lauritzen, der har været 15 år i politik.

Forelagt kritikken har finansminister Nicolai Wammen sendt dette svar:

»Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det vores ønske at skabe øget konkurrence om den juridiske rådgivning af staten.« 

»Vi skal sikre, at eventuelle beslutninger baseres på et solidt grundlag og tager hensyn til både forsyningssikkerhed, kvalitet og økonomi. Det er vi i gang med.«

Det omstridte navn

Kammeradvokaten har i øvrigt selv sløjfet det omstridte navn i cvr-registret og hedder nu officielt kun Poul Schmidt. Det skete, få uger efter at ekspertgruppen var kommet med sine anbefalinger.

Der står dog stadig Kammeradvokaten på skiltet over indgangsdøren i domicilet på Kalvebod Brygge og på virksomhedens hjemmeside.

Højt på bygningens endegavl figurerer dog kun virksomhedens alter ego »Poul Schmidt«, opsat ved indflytningen i det nye domicil i 2021 – måske med tanke på, at navnet »Kammeradvokaten« ikke nødvendigvis ville holde for evigt.

Carlsberg politianmelder nu fupvideoer på Facebook, hvor en falsk Jacob Aarup-Andersen lokker med muligheden for at kunne tjene svimlende med penge.

I videoerne foregiver han at kunne give seerne adgang til en platform, der kan forudsige aktiemarkedet.

Flere andre danske topchefer misbruges i lignende videoer, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Carlsberg arbejder på højtryk for at få dem fjernet og har indblandet politiet, lyder det i et skriftligt svar.

»Vi er opmærksomme på, at der florerer falske videoer med Jacob Aarup-Andersen, og gør hvad vi kan for at få dem fjernet. Vi har blandt andet anmeldt det til politiet og er i dialog med de platforme, som videoerne findes på,« oplyser Carlsberg i et skriftligt svar.

Der er tale om såkaldte deepfake-videoer, der er manipuleret til at få en person til at fremstå ægte gennem brug af kunstig intelligens, og som bliver mere og mere realistiske.

I en af dem lokker Jacob Aarup-Andersen med en potentiel indtjening på 300.000 kroner – helt uden at røre en finger – hvis man deler sine oplysninger på en hjemmeside.

»Du behøver ikke længere bekymre dig om at have nok penge til husleje. Tager du på ferie flere gange om året, er det ikke noget problem. Køb et hus og betal al din gæld, det er ikke noget problem. Indskriv dine børn på de bedste skoler og rejs til de bedste steder,« fortæller den falske Aarup-Andersen i videoen.

Ekspert: Problemet bliver større og større

Den indskriver sig i rækken af lignende fupnumre, der blandt andet er gået ud over kendte tv-værter, politikere og økonomiske eksperter.

Teknologien på området udvikler sig hastigt, samtidig med der florerer flere og flere deepfake-videoer på nettet.

Samtidig er de nye for mange danskere, hvilket får flere til at hoppe på krogen. Det fortæller Jørn Guldberg, It-sikkerhedsekspert hos Ingeniørforeningen IDA.

»Hvis man bruger ressourcer nok og bruger de rigtigt dyre værktøjer i dag, kan man lave videoer, der ser ægte ud. Vi ser flere og flere eksempler på kendte personer, der får lagt ord i munden, de aldrig ville sige,« siger han.

I videoen med Jacob Aarup-Andersen italesættes mistanken om snyd endda direkte.

»Dette er ikke endnu en video, hvor nogen prøver at trække penge ud af dig, for jeg respekterer dig og vil gerne gøre mig fortjent til din tillid. Jeg kommer ikke med tomme løfter som alle andre,« lyder det.

Minister: De er ikke deres ansvar voksent

Både Vincent Clerc, topchef for Mærsk, og Lars Fruergaard Jørgensen, topchef for Novo Nordisk, optræder i lignende videoer.

Tidligere har det også ramt tv-værter som Kaare Quist, Divya Das og Anders Lund Madsen, politikere og økonomiske eksperter.

Det er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fra Moderaterne »hovedrystende«, at techgiganter som Facebook ikke sætter en stopper for det.

»Der er ingen tvivl om, at det er helt uacceptabelt, at techgiganterne ikke sætter en stopper for det. De er ikke deres ansvar voksent, og jeg kommer til at blive ved med at ånde dem i nakken, til de tager deres ansvar alvorligt,« oplyser hun i et skriftligt svar.

Berlingske har forsøgt at få et interview med Meta, der står bag Facebook, men dette har ikke været muligt.

Techgiganten oplyser i et skriftlig svar, at der hele tiden arbejdes for at gøre livet sværere for svindlerne, blandt andet gennem ansigtsgenkendelsesteknologi

»Vi griber ind ved at fjerne og deaktivere annoncer, konti og sider, der forsøger at vildlede brugere, så snart vi bliver opmærksomme på dem,« oplyser Meta.

USA presser på for at få EU til ensidigt at sænke toldsatserne på amerikanske varer, der sendes til Europa – ellers kommer der ikke forhandlinger om at få USA til at droppe sin ekstra straftold på 20 procent på europæiske varer.

Det bliver det budskab, som den amerikanske forhandler, Jamieson Greer, fredag overleverer til EUs handelskommissær, Maros Sefcovic.

Det siger kilder til den britiske finansavis Financial Times.

EU har lagt op til, at både EU og USA skal give sig i toldkrigen, hvilket ikke huer USA, der også har forlangt, at EUs foreslåede digitale skat, som vil ramme USA stort på grund af teknologigiganternes omfangsrige forretning, kommer på forhandlingsbordet. Det har EU ikke lagt op til.

Midlertidig våbenhvile

Jamieson Greer og Maros Sefcovic skal i juni mødes i Paris i Frankrig for at forhandle videre om at undgå, at Donald Trumps toldkrig eskalerer. Lige nu er der en 90-dages våbenhvile for netop at forhandle, men der er lige nu ikke for gode forhåbninger om at nå et resultat.

USA lagde i begyndelsen af april 20 procent straftold på alle varer fra EU, men har siden halveret straftolden til ti procent frem til 8. juli. De 25 procents straftold på stål, aluminium og bildele består dog, og der er amerikanske trusler om tilsvarende straftold på medicin, chip og andre varer.

EU har forberedt at kunne slå igen mod USA, hvis det bliver nødvendigt. Lige nu er straftold for 23 milliarder euro (172 milliarder kroner) på amerikanske varer sat på pause, mens EU forbereder at kunne lægge straftold for yderligere 95 milliarder euro (709 milliarder kroner) på nøje udvalgte varer, som vil ramme særligt republikanske højborge.

Normalt er det en revisors opgave at identificere og rette fejl i andres regnskaber.

Men revisorer kan tilsyneladende også selv lave fejl. Mange fejl, endda.

Det viser et helt nyt regnskab fra København-afdelingen af et af landets største revisorfirmaer, Martinsen, der har over 300 ansatte.

Her fremgår det, at afdelingen sidste år i flere tilfælde overtrådte selskabsloven, ligesom der er identificeret »væsentlige fejl« på en lang række områder.

Eksempelvis har revisorfirmaet indregnet sin egen omsætning forkert.

»Jeg er rystet over det her. Regnskabet viser, at der har været et syndigt rod i selskabet, og det kommer meget bag på mig, at statsautoriserede revisorer kan lave så mange fejl. Nogle af dem er endda helt elementære. Det er pinligt,« siger Lars Kiertzner, som selv er statsautoriseret revisor og tidligere chefkonsulent i brancheforeningen FSR – danske revisorer.

Hos Martinsen vil topchef René Engborg Sørensen gerne slå én ting fast:

»De identificerede fejl og lovbrud er ikke udtryk for vores almindelige praksis, og de harmonerer ikke med den faglige standard, vi som revisionshus står for,« skriver han i en mail til Berlingske.

Hug på 700.000 kroner

Afdelingen i København – som formelt hedder Martinsen København – har i mange år været kendt under navnet Egon Pedersen Revision.

Men i april 2024 blev selskabet opkøbt af Martinsen, skiftede navn og rykkede ind i nye lokaler i Parken på Østerbro.

Det skulle dog vise sig, at Martinsen havde overtaget en værre rodebutik.

Topchef Rene Engborg Sørensen oplyser til Berlingske, at man i forbindelse med handlen opdagede en række »væsentlige fejl og mangler« i selskabets regnskab for 2023.

»Disse forhold er beskrevet åbent og ærligt i vores årsrapport for 2024, hvor vi samtidig har foretaget de nødvendige korrektioner,« skriver han.

Og der er ikke småting, der nu er blevet rettet.

Oprindelig havde Martinsen København noteret et overskud for 2023 på 2,2 millioner kroner, men det er nu ændret til 1,5 millioner kroner.

Altså et hug på 700.000 kroner.

Samtidig er tallene for bruttofortjenesten, personaleomkostninger, aktiver, egenkapital, gæld og flere andre poster blevet ændret.

Af regnskabet fremgår det tilmed, at problemet formentlig er langt større:

»De identificerede fejl indikerer, at der også kan have været væsentlige fejl i årsrapporterne for 2022 og tidligere år.« 

Derudover står der i regnskabet, at også selskabslovens regler om udlodning af udbytte samt lån til kapitalejere er blevet overtrådt.

»Jeg kan virkelig undre mig over, at en gruppe statsautoriserede revisorer ikke har mere styr på deres egne regnskaber,« siger tidligere chefkonsulent i revisorernes brancheforening Lars Kiertzner.

Martinsens øverste direktør, Rene Engborg Sørensen, blev selv indsat som en del af ledelsen i den nye København-afdeling i foråret 2024.

»Det er vigtigt at understrege, at de nævnte fejl og overtrædelser fandt sted før opkøbet og under tidligere ledelse. Det er netop vores arbejde med at identificere og rette disse fejl, der dokumenterer, at vores kvalitetskontrolsystem virker – og at vi tager ansvar,« skriver han.

Afviser ridse i troværdigheden

På Martinsens hjemmeside står der, at det store revisorfirma »balancerer en høj faglig standard og respekten for god revisorskik«.

Og topchef Rene Engborg Sørensen mener ikke, at opdagelsen af de mange fejl i regnskaberne hos København-afdelingen rokker ved det udsagn.

»Denne sag (ændrer) ikke ved vores samlede troværdighed som revisionshus. Tværtimod har vi vist, at vi er i stand til at håndtere alvorlige forhold med integritet og konsekvens,« skriver han og tilføjer:

»Vi anser sagen som grundigt behandlet og har tillid til, at vores tilgang taler for sig selv.«

På sin hjemmeside kalder Martinsen sig landets 9.-største rådgivnings- og revisionsfirma – med 11 kontorer, 320 ansatte og 35 statsautoriserede revisorer.

Grib en unik mulighed for at ændre dit liv fundamentalt. Sig dit job op og få en svimlende indtjening, helt uden at du skal røre en finger.

Du er heldig at få tilbuddet, og du skal lytte godt efter. Du får kun chancen én gang og skal slå til med det samme.

Løfterne stammer ikke fra en dårlig svindelmail fra en nigeriansk prins, men fra en video på Facebook.

Den viser Carlsbergs topchef, Jacob Aarup-Andersen, skabt med kunstig intelligens, der lokker med en indtjening på 300.000 kroner om måneden.

»Dette er ikke endnu en video, hvor nogen prøver at trække penge ud af dig, for jeg respekterer dig og vil gerne gøre mig fortjent til din tillid. Jeg kommer ikke med tomme løfter som alle andre,« lyder det fra den falske Aarup-Andersen i videoen.

Samme slags fupvideoer findes også med Novo Nordisks afgående topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, Vincent Clerc, Mærsks topchef, og massevis af andre.

Der er tale om såkaldte deepfake-videoer, der er manipuleret til at få en person til at fremstå ægte gennem brug af kunstig intelligens, og som bliver mere og mere realistiske.

Udviklingen går »frygtelig hurtigt«, efter at ai-teknologien på få år er eksploderet, siger Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert hos Ingeniørforeningen IDA.

»Kunstig intelligens bruger man nu så utroligt mange steder, også uden at man opdager det. Svindelområdet plejer at være på forkant, og det er de også her. Det er helt klart et voksende problem,« slår han fast.

Digitaliseringsminister Caroline Stage fra Moderaterne kalder det »hovedrystende«, at techgiganter som Facebook ikke gør noget.

»Der er ingen tvivl om, at det er helt uacceptabelt, at techgiganterne ikke sætter en stopper for det. De er ikke deres ansvar voksent, og jeg kommer til at blive ved med at ånde dem i nakken, til de tager deres ansvar alvorligt,« oplyser hun i et skriftligt svar.

Køb et hus og betal hele din gæld

Tv-værter som Kaare Quist, Divya Das og Anders Lund Madsen, politikere som Mette Frederiksen, økonomiske eksperter og nu en række topchefer har alle tilfælles, at de bliver udnyttet i forsøget på at svindle danskere på sociale medier.

Hos Carlsberg er man opmærksom på videoerne med topchef Jacob Aarup-Andersen.

»Vi gør, hvad vi kan for at få dem fjernet. Vi har blandt andet anmeldt det til politiet og er i dialog med de platforme, som videoerne findes på,« lyder det i en skriftlig kommentar.

I en anden af videoerne ses Vincent Clerc, der er topchef hos Mærsk. Han kan give dig adgang til en side, hvor du er sikret 5.000 kroner om dagen.

Det har intet at gøre med pyramidespil og »andet vrøvl«, lover han i videoen. Der er tale om en ny slags banebrydende software, der kan forudsige aktiemarkedet.

»Du behøver ikke længere bekymre dig om at have nok penge til husleje. Tager du på ferie flere gange om året, er det ikke noget problem. Køb et hus og betal al din gæld, det er ikke noget problem. Indskriv dine børn på de bedste skoler og rejs til de bedste steder,« fortæller den falske Vincent Clerc.

For at komme i gang skal man blot besøge en hjemmeside og indtaste sine oplysninger, afslutter han.

Ulykkeligt og uforståeligt

Thomas Skovgaard Pedersen er selvstændig kommunikationskonsulent og har indsamlet videoerne med topcheferne og massevis af andre svindelannoncer på Facebook.

Han har på det seneste oplevet, at der dukker flere og flere af dem op i hans feed. Det har fået ham til at begynde at samle eksemplerne ind.

»Jeg spærrede virkelig øjnene op og tænkte, at jeg måtte gøre opmærksom på det. Det kan ikke passe, at det bare flyder rundt sådan her,« siger han.

Børnesygdomme i teknologien lige nu gør nok, at de fleste vil gennemskue, at der er ugler i mosen. Men kunstig intelligens udvikler sig hastigt, og Thomas Skovgaard Pedersen påpeger også, at ældre allerede nu er særligt udsatte.

»Det er ulykkeligt og utrolig uforståeligt, at Meta lader opslagene ligge. Det er måske to år siden, kunstig intelligens blev allemandseje. Vi er gået fra 0 til 100 på meget få år. Vi har billeder, der ligner, og stemmer, der ligner. Det skal gerne tages i opløbet, og derfor er det meget relevant at råbe vagt i gevær,« siger Thomas Skovgaard Pedersen.

For godt til at være sandt

Lars Fruergaard Jørgensen, nu snart tidligere topchef for Novo Nordisk, er også at finde på svindelvideoerne. I en af dem tilbyder han en mulighed for ekstraordinær succes og for at kunne sige sit job op eller mangedoble sin pension.

»Jeg har viet det meste af mit liv til at skabe projekter, der kan forbedre livet for alle i Danmark. Den software, vi skaber, overgår alle konkurrenter med unik teknologi,« siger han.

Man skal blot besøge en hjemmeside og indtaste de nødvendige oplysninger, hvorefter man vil blive kontaktet, lyder opfordringen. Novo Nordisk ønsker ikke at kommentere videoen.

Allerede nu er det teknologisk muligt at gøre det næsten umuligt at opdage deepfakes. Det fortæller Jørn Guldberg fra IDA.

»Hvis man bruger ressourcer nok og bruger de rigtig dyre værktøjer i dag, kan man lave videoer, der ser ægte ud. Vi ser flere og flere eksempler på kendte personer, der får lagt ord i munden, de aldrig ville sige,« siger han.

Deepfake-videoerne er en effektiv måde at få folk til at hoppe på krogen, fordi de kan laves meget troværdigt og samtidig er nye for mange danskere. Alligevel kan man gøre noget for at undgå at komme i fælden.

»Det nemmeste er at ignorere det, hvis man kan. Hvis det er for godt til at være sandt, er det ikke sandt. Hvis de investeringer virkede, ville de være kendt alle mulige steder. Og du er ikke unik, fordi du rammes af dem, du er bare blevet ramt af spredehagl,« slår han fast.

Han kritiserer også Meta, der står bag Facebook, for ikke at gøre nok for at bekæmpe problemet. De skal screene annoncerne bedre og være hurtigere til at få dem ned, når de opdages, mener han.

»Det er de absolut ikke gode nok til i dag. De har faktisk sænket deres indsats, og vi oplever, at det tager længere og længere tid for dem at få fjernet skadeligt indhold. De har en forpligtelse og tjener styrtende med penge på Facebook,« siger Jørn Guldberg.

Et vedvarende problem

Digitaliseringsminister Caroline Stage vil nu arbejde for, at både de danske og europæiske myndigheder i højere grad kan holde virksomhederne bag platformene ansvarlige.

»Men det er næppe et problem, som forsvinder, og derfor er det vigtigt, at vi får skabt øget bevidsthed i befolkningen om, at de skal være kritiske, når de står over for budskaber, der virker til at være for gode til at være sande,« skriver hun.

Det er ikke kun af økonomiske årsager, der laves deepfakes af fremtrædende personer. Donald Trump, Vladimir Putin, Volodymyr Zelenskyj, Elon Musk og Mette Frederiksen er alle blevet misbrugt til at fremme forskellige politiske budskaber.

Berlingske har forsøgt at få et interview med Meta, men dette har ikke været muligt. Techgiganten oplyser i et skriftlig svar, at der hele tiden arbejdes for at gøre livet sværere for svindlerne, blandt andet gennem ansigtsgenkendelsesteknologi

»Vi griber ind ved at fjerne og deaktivere annoncer, konti og sider, der forsøger at vildlede brugere, så snart vi bliver opmærksomme på dem,« skriver Meta.