Donald Trumps vilde trussel om at lægge 50 procent told på europæiske varer, hvis ikke der kommer skred i de igangværende handelsforhandlinger mellem EU og USA, kommer cirka midt i den 90 dage lange udskydelse af den amerikanske gengældelsestold, som Trump annoncerede 9. april.

Det er svært at se bort fra, at Trumps dramatiske trussel også lander præcis samme dag, som USAs handelsrepræsentant, Jamieson Greer, og EUs handelskommissær, Maroš Šefčovič, skal forhandle via et telefonopkald.

USA ønsker, at EU uden at stille krav om amerikanske modydelser ensidigt skal give indrømmelser i handelspolitikken, mens EUs position er, at EU og USA samtidigt skal komme hinanden i møde og give gensidige indrømmelser.

Der er grundlæggende problemer i forholdet mellem USA og EU.

Helt grundlæggende.

Når Trump i dag gentager sin påstand om, at USA har et handelsunderskud over for EU på 250 milliarder dollar, så er det ikke retvisende. 

Hvis man spørger den amerikanske statistik, var underskuddet i dollar på 235 milliarder alene på varer sidste år. I følge EUs tal er underskuddet på 157 milliarder euro. Valutakursen er 1,13 mellem dollaren og euroen, så det reducerer eller øger i bedste fald underskuddet med blot 13 procent.

Men det er ikke det værste. 

Trump glemmer 100 milliarder dollar

Trump henviser igen og igen til handelsunderskuddet i varer, men glemmer altid at nævne USA overskud på over 100 milliarder dollar eller euro på handelen med service. USA dominerer med sine techgiganter, sine streamingtjenester, sine fastfoodkæder og alle de amerikanske varer produceret på licens i Europa på rigtig mange områder – tag bare Coca-Cola og Pepsi.

Underskuddet mellem USA og EU kan med andre ord være så lavt som 50 milliarder euro eller i hvert fald kun halvt så stort, som Trump påstår. Ja, så er det faktisk svært at se et problem, når man ser på USAs enorme overforbrug.

EU afviser totalt at ville acceptere USA gengældelsestold, herunder også Trumps såkaldte basistold på 10 procent. 

Basistolden vil svare til en mere end seksdobling af toldsatserne mellem USA og EU i forhold til før udbruddet af Trumps handelskrig mod verden. Fordi der allerede var gennemsnitlige toldsatser på cirka 20 procent mellem Kina og USA, ville der således procentuelt være tale om væsentligt mindre amerikansk-kinesiske toldstigninger, hvis Trump holder fast i en gengældelsestold på 34 procent over for Kina.

Biler, medicin, våben og film

Op til mødet fredag spillede EU ifølge Politico ud med at give indrømmelser i forhold til øget energiimport, øget samarbejdet med 5G og 6G mobilnetværk, ligesom EU vil indgå i et strategisk samarbejde med USA i forhold til stål, aluminium, computerchips og biler. Biler er en af de største eksportvarer til USA efter medicin og medicinaludstyr. 

Den amerikanske militæreksport er så steget markant i de seneste år i lyset af krigen i Ukraine og den europæiske oprustning.

USA er vrede over, at EU ikke tilbyder indrømmelser i forhold til den digitale skat. Det er i grunden overraskende, for den digitale skat er en skat på service og ikke på en fysisk vare. Trump er i sit opslag på Truth Social også på krigsstien over for EUs momssatser og skattesagerne mod amerikanske virksomheder. Det sidste er igen en henvisning til bøderne, som har ramt de amerikanske techgiganter, senest en bøde på 800 milioner til Facebook for at bryde de europæiske konkurrenceregler. USA kalder bøderne for en told. Igen er der tale om service, ikke en fysisk vare.

Der er kun få dage siden, at Trump selv foreslog en filmtold på udenlandske film. Udspillet giver ikke nogen mening, men er også en toldsats på et område, hvor USA har et stort globalt handelsoverskud. Ingen kan finde ud af, hvordan USA i praksis vil indføre en filmtold, uden at det bliver en skat på de amerikanske streaminggiganter, som dominerer kloden.

Besindig minister fløj til Schweiz

EUs erklærede mål i forhandlingerne er at fjerne al told mellem USA og EU. 

Og EU har gjort klart, at hvis Trump fastholder til sin basis- og gengældelsestold, så vil EU selv gøre gengæld. Det er i virkeligheden den hårde kerne i handelskonflikten mellem USA og EU.

Med truslerne fra Trump er det umiddelbart svært at se en løsning på handelskonflikten mellem EU og USA på den korte bane. Men alt, hvad Trump siger, skal omvendt tages med et gran salt. Det er Trumps handlinger, man skal dømme, ikke hans ord.

Da handelssituationen mellem USA og Kina kom ud af kontrol, endte det med at Trumps mere besindige finansminister Scott Bessent fløj til Schweiz og indgik en aftale med Kina. Man kan sagtens se et parallelt forløb her. Problemet er, at Trump ikke anerkender den store amerikanske serviceeksport til Europa.

Det er alt for tidligt at slå fast, at der udbryder en tilsvarende voldsom og eskalerende handelskrig mellem EU og USA ligesom den foreløbigt afsluttede handelskrig mellem USA og Kina. Forløbet af en sådan handelskrig vil under alle omstændigheder blive meget anderledes.

Europas største eksportvarer til USA er medicin, medicinalvarer samt biler, mens USA især eksporterer energi, medicin, motorer og fly til Europa. Oveni kommer den enorme servicehandel. 

Der er med andre ord langt flere færdigproducerede varer, hvor underleverancer og udflyttet produktion spiller en langt større rolle i USAs handel med Kina.

Følg udviklingen i livebloggen om handelskrigen. 

Meldingen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om mulig told på 50 procent på varer fra EU har fredag fået aktiemarkederne til at dykke.

Det gælder både i udlandet og herhjemme, hvor C25-indekset ved Fondsbørsens lukning klokken 17.00 var faldet med 0,7 procent.

Inden Trumps nye toldmelding lå det førende danske aktieindeks i plus, skriver MarketWire.

Trump skrev fredag eftermiddag på sit sociale medie, Truth Social, at handelsforhandlingerne mellem USA og EU ikke kommer nogen vegne.

Han anbefaler derfor en told på 50 procent fra 1. juni for varer fra EU, som i dag er pålagt en basistold på 10 procent.

Oprindeligt var det Trumps plan, at der skulle lægges 20 procent told på EU-varer, hvilket ifølge Dansk Industri ville koste over 60 milliarder kroner på Danmarks bnp-vækst.

- Så der er ingen tvivl om, at 50 procents told vil bringe både Danmark og USA i recession, siger Peter Thagesen, der er chef for geopolitik i Dansk Industri.

Han er uforstående over for præsidentens toldmelding.

- Fra EU har vi virkelig forsøgt at vise stor imødekommenhed over for USA.

- Selv om vi er blevet mødet med straftold på biler, bildele, stål- og aluminiumprodukter, så har vi endnu ikke svaret igen.

- Vi har forsøgt at række ud og opfordre til forhandlinger. Men sagen er den, at det har været svært at finde ud af, hvad USA i realiteten vil, siger Peter Thagesen i en kommentar.

Den amerikanske præsidents kurs på toldområdet har været præget af en sand byge af forskellige udmeldinger de seneste måneder.

I april meddelte Trump toldsatser på ti procent på al import til USA og langt højere told for en række lande og områder - herunder 20 procent told for de fleste EU-varer.

Den meget højere told blev dog midlertidigt sat ud af kraft, så USA kunne forhandle aftaler på plads med enkeltlande.

I Dansk Erhverv opfordrer vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen til at "slå koldt vand i blodet".

- Det er en voldsom udmelding, men vi må også huske på, at det sker via det sociale media TruthSocial og meget vel kan være forhandlingstaktik fra Trump-administrationens side, som skal lægge yderligere pres på EU i de igangværende toldforhandlinger, siger han i en kommentar.

/ritzau/

God eftermiddag kære læser.

Velkommen til denne uges sidste opdatering fra Berlingskes Business-redaktion på, hvad der sker ude i det danske og globale erhvervsliv.

Donald Trump har netop truet EU med en straftold på 50 procent fra 1. juni. Du kan løbende følge udviklingen på vores liveblog.

Men sæt dig godt til rette, og nyd denne overflyvning. Vi starter som sædvanligt ude hos de andre medier og slutter hos vores egne bedste historier.

#1 – Trump truer Apple med 25 procent told

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er igen ude og kaste med sin toldhammer. Denne gang er den rettet mod en fra hans egne rækker – nemlig Apple, der ellers er en amerikansk virksomhed.

Donald Trump truer nu Apple med 25 procent told på iPhones, skriver Financial Times. Medmindre Apple flytter deres produktion af de populære telefoner til USA.

Dette er blot endnu mere brænde på bålet mellem præsidenten og Apples administrerende direktør, Tim Cook. En mand, der ellers støttede Trump med store summer penge til hans indsættelse i januar.

Tim Cook udtalte tidligere i denne måned, at indiske fabrikker ville levere »størstedelen« af de iPhones, der sælges i USA i de kommende måneder, da Apple forsøger at undgå de toldsatser på kinesisk producerede varer, som Trump har indført som led i sin handelskrig.

Men det vil Trump ikke have og truer derfor virksomheden med en høj told, hvis ikke der lyttes til ham.

#2 – Malou Aamund indstillet som formand for Matas’ bestyrelse

Matas skal have ny formand for deres bestyrelse, efter Lars Vinge Frederiksen har meddelt, at han stopper. Der er allerede en ny kandidat indstillet.

Det er den mangeårige erhvervskvinde Malou Aamund, der står til at overtage posten efter Matas’ generalforsamling 16. juni. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den 55-årige Malou Aamund er en af Danmarks mest succesfulde erhvervskvinder og en markant stemme i den danske it-verden med tidligere topposter hos IBM, Microsoft og Google. I dag bestrider hun en række bestyrelsesposter i blandt andet KIRKBI, der er LEGO-familiens pengetank.

#3 – Tidligere McKinsey-partner dømt i opioidskandale

En tidligere partner i konsulentgiganten McKinsey, Martin Elling, skal seks måneder i fængsel for at slette beviser, så politiet ikke fik fat i dem.

Det skriver Financial Times.

Det var alt sammen et led i den opioidkrise, der har hærget USA siden 2010erne og dræbt over en million mennesker.

Her skulle McKinsey-partneren have rådgivet en virksomhed, der fremstillede pillerne, til, hvordan man kunne sætte turbo på salget af Oxycontin til lægerne ved blandt andet at lave en meget aggressiv og fejlbehæftet markedsføring.

Tre uundgåelige fra Berlingske Business

A: Matas leverer solidt årsregnskab efter opkøb i Sverige.

Det er første årsregnskab, siden Matas købte svenske Kicks i 2023. Top- og bundlinje vokser.

Læs artiklen her.

B: Nu er det helt slut: Konkursramte Northvolt lukker fabrikken om en måned.

Den eneste tilbageværende kunde vil ikke længere betale overpris for batterier til sine lastbiler. Nu opsiges 900 medarbejdere.

Læs artiklen her.

C: Malou Aamund har særligt ét råd til nutidens ambitiøse unge: »Du skal ikke altid præstere, du skal også være et menneske«

For 21. gang er 100 unge erhvervstalenter udvalgt til Talent 100-kåringen. Torsdag blev de fejret på toppen af Berlingske, hvor direktør for Clever, Casper Kirketerp-Møller, og den succesfulde erhvervskvinde Malou Aamund havde gode råd til de nyklækkede 100 talenter.

Læs artiklen her.

Tak for at læse med! 

Og god weekend.

Efter 230 år er det meget snart slut for den mindste, amerikanske mønt med øgenavnet pennyen.

Den lille mønt med en værdi af en cent er blevet alt for dyr at fremstille, så nu har USAs finansministerium bestilt den sidste produktion hos US Mint, som præger pennyen.

Mønten er en af de ældste i USA og er blevet slået siden 1793. Det var den allerførste mønt, som US Mint fremstillede siden etableringen i 1792. Men prisen for at producere den er nu fire gange højere, end hvad den er værd, så allerede tidligere i år besluttede den nye, amerikanske regering at trække i håndbremsen og sige stop.

»Alt for længe har USA slået pennies, som bogstaveligt koster os mere end to cent. Det er spild af ressourcer! Jeg har beordret min finansminister til at stoppe produktionen af nye pennies. Lad os fjerne spildet fra vores store nations budget, også selv om det er en penny ad gangen,« lød det i februar fra USAs præsident, Donald Trump.

En ren underskudsforretning

I 2024 blev mistede US Mint 85,3 millioner dollar (563 millioner kroner) på at skulle fremstille pennyen. Priserne på kobber og zink, som indgår i møntblandingen, steg nemlig med 20,2 procent, skriver den britiske finansavis Financial Times.

»Finansministeriet har lagt sin sidste ordre på pennyer i denne måned,« lyder det fra ministeriets talsmand om den historiske beslutning.

Også femcentmønten, kaldet nickel, som er den amerikansk mønt med næstlavest værdi, er dyrere at fremstille end det beløb, der står på den. Her er produktionsprisen på 13,78 cent.

US Mint har selv beregnet, at man vil kunne spare 56 millioner dollar (369 millioner kroner) i materialeomkostninger, hvis samtlige småmønter afskaffes.

Der skal være omkring 114 milliarder mønter i cirkulation i USA, men de bliver sjældent brugt i butikkerne.

Canada afskaffede sin encentmønt tilbage i 2012, mens den amerikanske kongres selv i 1857 afskaffede halvcentmønten. New Zealand sagde farvel til en- og tocentmønterne i 1990, Australien gjorde det samme i 1992.

Den amerikanske præsident skruer igen op for toldtruslerne mod EU.

Denne gang varsler Donald Trump 50 procent told for EU fra 1. juni.

Det skyldes, at EU har været svær at forhandle med, lyder det fra præsidenten på Truth Social.

Han skriver desuden, at EU blev oprettet »med det primære formål at udnytte USA på handelsområdet«.

Trump mener, at EUs politik har ført til et »helt uacceptabelt« handelsunderskud i forhold til USA

»Vores diskussioner med dem kommer ingen vegne! Derfor anbefaler jeg en direkte told på 50 procent på EU fra den 1. juni 2025.«

Der vil dog være én undtagelse på tolden fra 1. juni.

Hvis produktet er bygget eller fremstillet i USA, vil der ikke blive pålagt told.

Trump er presset

Den nye trussel fra Donald Trump, viser i virkeligheden, at EU har den helt rigtige strategi.

Sådan vurderer Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie situationen.

»Han er jo virkelig presset af obligationsmarkederne og de amerikanske statsfinanser, og så kommer Trump med det, som han altid gør: trusler.«

Ulrik Bie bemærker, at Trump endnu ikke har landet nogen handelsaftaler, som han hævdede ellers ville være nemt.

»Alle dem, der ifølge Trump i løbet af få dage ville lægge sig ned, har ikke lagt sig ned endnu. Og det er jo det, der er problemet. Han har lovet amerikanerne, at det her hurtigt vil blive afklaret. Men det trækker ud, og det har han ikke politisk kapital til.«

Den økonomiske redaktør vurderer ikke, at EU kommer til at reagere på Trumps anbefaling om at indføre en told på 50 procent.

»EU gør, som de hele tiden har gjort: forhandler. Og det er den helt rigtige strategi,« siger Ulrik Bie.

Aktiemarked reagerer

Der gik ikke længe fra meldingen fra USAs præsident til, at det danske aktiemarked reageret.

C25-indekset lå ellers med en stigning på knap 0,6 procent, men tal taget fra cirka 14.15 viste et fald på 1,8 procent.

Kun Ørsted ligger i grønt, mens NKT og Novonesis ligger og veksler mellem plus og minus.

Selvom det formentlig er en del af Trumps forhandlingsteknik, giver det altså store kursdønninger.

»Alle ved, at det aldrig kommer til at ske. Men investorerne er nervøse og i tvivl, og derfor sender de aktierne ned,« siger investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Om bare fem år kan det første præparat, der er produceret ved brug af kunstig intelligens i alle faser, ramme det internationale marked.

Det er virksomheden Insilico Medicine, der hævder at kunne lancere ai-produceret medicin i 2030.

Det siger virksomhedens ceo, Alex Zhavoronkov, til Bloomberg.

Insilico Medicin er en biotechvirksomhed, der arbejder med opdagelse og udvikling af lægemidler ved at bruge kunstig intelligens i alle faser. Virksomheden har kontorer i USA, Kina, Hong Kong og De Forenede Arabiske Emirater.

Der findes endnu ikke lægemidler, der er udviklet med kunstig intelligens i alle faser, og som er godkendt af myndigheder.

Men ved hjælp af kunstig intelligens kan fremstillingen af medicin både sænke omkostningerne og speede forsknings- og udviklingsprocesser op.

Ifølge Forbes er Insilico Medicine førende inden for opdagelse af lægemidler ved hjælp af kunstig intelligens. Ai kan for eksempel i denne kontekst bruges til at forudsige molekylers reaktioner.

Insilico Medicine håber på at blive den første medicinalvirksomhed i verden, der producerer ai-designet medicin, siger virksomheden til Bloomberg.

Der bliver skruet op for sanktionerne, hvis ikke der sker fremskridt mod en fred i Ukraine.

Sådan lyder truslen mod Rusland fra finansministrene og nationalbankcheferne i syv af verdens største økonomier, de såkaldte G7-lande.

Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada og Japan har i tre dage været samlet i den canadiske by Banff, og de er klar til at udforske alle muligheder »for at lægge maksimalt pres« på Rusland, hvis en våbenhvile ikke snart bliver en realitet.

»Vi vil fortsætte med at undersøge alle muligheder, herunder muligheder, der udøver maksimalt pres, som for eksempel at optrappe sanktionerne,« hedder det i en fælles udtalelse fra topmødet.

Russiske værdier indefryses fortsat

De syv lande udtaler deres »urokkelige støtte« til Ukraine og slår fast, at de fortsat vil holde russiske værdier indefrosset, så det russiske styre ikke har adgang til dem. Samtidig vil de syv lande støtte private investeringer i Ukraine for at hjælpe landet videre.

Flere har udtrykt forundring over, at USA er medafsender af budskaberne, fordi det ikke er lykkedes for Donald Trump at presse Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at få en våbenhvile på plads.

Den britiske finansminister, Rachel Reeves, lagde tidligere på ugen op til at sænke prisloftet på russisk olie, så færre penge ruller ind i den russiske krigskasse. Prisloftet blev indført efter invasionen 24. februar 2022 og betyder, at vestlige selskaber kun kan forsikre og transportere olie fra Rusland, hvis den er blevet købt til en pris, der ikke overstiger 60 dollar pr. tønde råolie.

EU-landene vedtog tidligere på ugen sin 17. sanktionspakke mod Rusland. Den sætter endnu 189 tankskibe fra den russiske skyggeflåde på den sorte liste, ligesom yderligere 17 enkeltpersoner og 58 selskaber får indefrosset deres værdier og får indrejseforbud. 

Endelig udvides eksportrestriktionerne for at afskære Rusland fra nøgleteknologier, især til militæret. Det rammer kemiske stoffer som klorat, kaliumklorat, aluminiumpulver, magnesiumpulver og borpulver, der alle kan bruges som drivmidler i russiske missiler, samt reservedele og komponenter til datastyring af fabriksmaskiner.

Det er nu helt slut for den svenske batteriproducent Northvolt, der ellers var set som Europas store håb på et vigtigt satsningsområde.

Den 30. juni stopper produktionen helt på hovedfabrikken Northvolt Ett i Skellefteå, lige syd for polarcirklen.

Det oplyser bobestyrer Mikael Kubu til det svenske nyhedsbureau TT. Han havde håbet, at produktionen af batterier til den sidste tilbageværende kunde, Scania, kunne køre videre, mens Northvolts konkurs afgøres i retten.

»Dette oplæg er dog ikke langsigtet holdbart for en enlig interessent og dermed heller ikke for konkursboet. Nu vil der ske en langsam nedtrapning af battericelleproduktionen i Northvolt Ett mod målet at lukke den 30. juni,« oplyser Mikael Kubu.

Søger fortsat en køber

Han fortsætter dog arbejdet med at forsøge at finde en køber til de forskellige dele af Northvolt-koncernen.

Lukningen betyder, at omkring 900 ansatte vil blive sagt op.

Northvolt anmeldte sin konkurs 12. marts i år, men Scania er fortsat med at købe batterier til sine lastbiler og har sågar betalt mere for dem end før konkursen. Det bliver dog nødt til at stoppe nu, selv om Scanias kunder roser batterierne, der sidder i tusinder af lastbiler.

I stedet vil lastbilsproducenten købe batterier fra den kinesiske storproducent CATL, der er verdens største, skriver Sveriges TV.

Northvolt blev set som Europas store håb på et meget vigtigt område i den grønne omstilling, nemlig produktion af batterier til især elbiler.

Fabrikken skulle tage konkurrencen op med amerikanske og asiatiske batteriproducenter og formåede at blive den iværksættervirksomhed, som det lykkedes at rejse det største beløb blandt investorer, nemlig på mere end 100 milliarder kroner.

Med om bord var den danske pensionskasse ATP, der som femtestørste aktionær skød 2,3 milliarder kroner af danskernes pensionspenge ind.

Danske Advokater og Dansk Erhverv revser regeringen for at nøle og for at være for langsom. 

Der står i regeringsgrundlaget fra 2022, at Kammeradvokatordningen skal konkurrenceudsættes, men fem måneder efter at regeringens ekspertgruppe kom med sine anbefalinger til et muligt opgør med ordningen, er der tilsyneladende ikke sket en pind.

Derfor er de to erhvervsorganisationer gået sammen for at lægge pres på regeringen.

»Vi er ved at miste tålmodigheden. Der er ingen tegn på fremdrift. Derfor er vores opråb til regeringen meget klart: Nu skal beslutningen træffes, og det bør kunne meldes ud inden sommerferien,« siger Karsten Lauritzen, administrerende direktør i Danske Advokater.

»Man skal huske, at det var regeringen, som lagde planen, der betød, at ekspertudvalget skulle arbejde dag og nat og afrapportere inden jul, sådan at man kunne træffe en politisk beslutning. Derfor synes jeg, at regeringen skylder at få truffet den beslutning,« tilføjer han.

Under det hele simrer frygten for, at det ender med et slag i luften. 

»Vi har respekt for, at regeringen har haft et meget travlt forår, men tidspunktet er kommet, hvor den skal trække nogle streger. Hvis ikke vi får trukket dem nu med en bred regering, der tilmed har slået sig op som en reformregering, så sker det nok aldrig,« siger Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv.

Et folketingsvalg i utide kunne risikere at trække tæppet væk under det historiske opgør.

Historisk opgør

Aldrig før har der fra politisk side været lagt op til et så gennemgribende opgør med den ordning, der siden 1936 har sikret Kammeradvokaten rollen som statens faste og foretrukne leverandør af advokatydelser.

Tidligere politiske tiltag har kun haft begrænset effekt på statens store træk på Kammeradvokaten, der i 2023 løb op i 680 millioner kroner.

Kort sagt anbefaler eksperterne regeringen at gøre op med Kammeradvokatordningen, etablere en regeringsadvokat og lade flere advokatfirmaer komme til fadet.

»Der er behov for et nyt system med konkurrence og stærkere juridiske kompetencer internt i staten. Staten kan ikke til evig tid give en privat aktør monopol på en opgave uden at sende den i udbud,« siger Morten Langager, der selv sad med i ekspertgruppen.

Den seneste fornyelse af Kammeradvokataftalen mellem staten og det private advokatfirma skete i øvrigt lige før, at nye EU-regler ville have tvunget staten til at sende Kammeradvokatordningen i udbud.

Norge sagde i 1962 farvel til en ordning lig den danske og oprettede en regeringsadvokat med nu 70 medarbejdere, som hjælper den norske stat med juridisk rådgivning og går i retten på vegne af staten.

Branchens store rivegilde

I Danmark har der længe været varmet op til et opgør med Kammeradvokatordningen. 

Både fra politisk side og fra konkurrenter, der har lobbyet kraftigt for at komme til fadet og gøre en ende på Kammeradvokatens særstatus.

Alene navnet har sammen med virksomhedens næstenmonopol i mange år været en torn i øjet på resten af branchen, der i årevis har lobbyet for at gøre en ende på Kammeradvokatens særstatus.

Også ekspertgruppen peger på, at navnet kan have givet Kammeradvokaten »en uhensigtsmæssig markedsfordel«.

Undervejs er der taget flere politiske tiltag for at skrue ned for statens træk på Kammeradvokaten. Men det har kun haft marginal effekt. 

Statens træk på Kammeradvokaten er fra 2009 til 2023 vokset med 164 procent. 

Branchens frustrationer er vokset, i takt med at Kammeradvokaten siden 2015, ved siden af sin forretning med staten, også har opbygget en stor forretning med både ikkestatslige kunder og på insolvensområdet.

Det fik undervejs konkurrenterne til at kræve, at Kammeradvokaten kun måtte benytte firmanavnet »Kammeradvokaten« over for statslige kunder, fordi navnet var konkurrenceforvridende.

Sådan blev det, men det ser ikke ud til at have påvirket Kammeradvokatens forretning.

Ballonen revnede

I 2017 voksede Kammeradvokaten alle andre advokatfirmaer over hovedet og blev landets største advokatfirma målt på antallet af advokater.

Det gav øget næring til konkurrenternes utilfredshed.

Sidste år revnede den højspændte ballon i fuld offentlighed, da Kammeradvokaten i vrede meldte sig ud af Danske Advokater, fordi erhvervsorganisationen besluttede at arbejde for et opgør med Kammeradvokatordningen.

Ifølge Børsen angivelig efter pres fra de fire andre store advokathuse, Gorrissen Federspiel, Plesner, Kromann Reumert og Bech-Bruun.

Sammen med Kammeradvokaten udgør de en tung top-5 i advokatbranchen.

»Systemisk modstand«

Regeringens tavshed om, hvad den har tænkt sig at stille op med ekspertgruppens anbefalinger, får Morten Langager og Karsten Lauritzen til at pege på, at noget må stå i vejen.

De tror begge, at det kan handle om det, de kalder »systemisk modstand« fra embedsværket, der er vant til systemet med kammeradvokaten.

Bolden ser ud til at ligge hos finansminister Nicolai Wammen (S), der flere gange har udtalt, at »vi vil tage os den nødvendige tid til at træffe beslutning«.

Ekspertgruppen har da også peget på en række risici ved en konkurrenceudsættelse, som regeringen skal have med i sine overvejelser. 

Blandt risiciene er, at det – i hvert fald i en overgangsperiode – kan gå ud over forsyningssikkerheden at trække stikket til Kammeradvokaten, men også at der kan være en risiko ved at staten skifter advokat på forsvarsområdet midt i en periode med store forsvarsindkøb.

Samtidig skal regeringen også have det med i overvejelserne, at der ifølge ekspertgruppen ikke findes data, der understøtter, at et opgør med kammeradvokatordningen vil give staten det provenu, som ifølge regeringsgrundlaget skal frigives ved at lave hele molevitten om. 

Ifølge eksperterne er der i forvejen ikke meget konkurrence på det danske advokatmarked. Overskudsgraderne er høje.

Fugle på taget

De to erhvervsorganisationer mener dog, at konkurrencen vil øges, hvis man får brudt det politisk bestemte monopol.

Ifølge Morten Langager vil det også få positiv betydning for statens samlede omkostninger, hvis flere opgaver løses internt, og hvis staten bliver bedre til at indkøbe juridiske ydelser ved at samle indkøbet hos en ny regeringsadvokat.

Men det er indtil videre fugle på taget.

Uanset hvor regeringen lægger snittet – hvis altså ikke den fastholder status quo – burde der allerede nu have været dialog med de advokatfirmaer, som skal byde på opgaverne, mener Karsten Lauritzen.

»En dialog med mulige bydere ville kvalificere det politiske beslutningsgrundlag, men en sådan dialog er ikkeeksisterende. Hvis jeg var politiker og skulle træffe beslutningen, ville jeg synes, at det var bekymrende,« siger Karsten Lauritzen, der har været 15 år i politik.

Forelagt kritikken har finansminister Nicolai Wammen sendt dette svar:

»Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det vores ønske at skabe øget konkurrence om den juridiske rådgivning af staten.« 

»Vi skal sikre, at eventuelle beslutninger baseres på et solidt grundlag og tager hensyn til både forsyningssikkerhed, kvalitet og økonomi. Det er vi i gang med.«

Det omstridte navn

Kammeradvokaten har i øvrigt selv sløjfet det omstridte navn i cvr-registret og hedder nu officielt kun Poul Schmidt. Det skete, få uger efter at ekspertgruppen var kommet med sine anbefalinger.

Der står dog stadig Kammeradvokaten på skiltet over indgangsdøren i domicilet på Kalvebod Brygge og på virksomhedens hjemmeside.

Højt på bygningens endegavl figurerer dog kun virksomhedens alter ego »Poul Schmidt«, opsat ved indflytningen i det nye domicil i 2021 – måske med tanke på, at navnet »Kammeradvokaten« ikke nødvendigvis ville holde for evigt.